Søndag d. 16/9-01 begyndte næsten som alle andre skolings-søndage, dog må jeg nok indrømme at mit humør vist ikke var helt i top da jeg ankom til Kongsted, en anelse senere en jeg ellers plejer at møde op til skoling. 
Vejret var da heller ikke særligt opmuntrende, men vi kunne vel nå at få et par "snore" hver. I klubhuset blev jeg mødt af glade mennesker der var interesseret i at høre om hvordan det gik med min uddannelse til svæveflyve-pilot, pilot ja, det var nok ikke helt den opfattelse jeg havde af mig selv netop denne søndag. Jeg satte mig ved bordet for at nyde en cigaret inden jeg ville begive mig imod start-stedet, i den ene ende af bordet var Mick i gang med at lave mini-prøve sammen med Torben. Jeg fik nok af nikotin og gik imod start-stedet. Start-stedet var fyldt med elever og Henning P. var i gang med at skole i ASK-21, jeg tror nok at jeg satte mig i "pølsevognen" og surmulede lidt, netop som det var Patrick der skulle ud at flyve.
Jeg var netop begyndt at føre startlisten da Torben spurgte om jeg havde lavet mini-prøve, hvilket jeg ikke havde. Jeg blev sendt til klubhuset for at gennemfører prøven sammen med dagens instruktør. Efter endt og bestået miniprøve gik det op for mig at Torben var ved at sende Patrick solo i ASK-21, det var næsten for spændende idet jeg ikke tidligere havde overvejret en solo flyvning. Patrick blev briefet og derefter sendt afsted, efter en nydelig start fløj Patrick rundt deroppe helt alene. Det var vel nok fantastisk, Torben tog et par dybe sug på en cigaret, efter en perfekt flyvning og landing blev Patrick nærmest overfaldet med blomster plukket i kanten af banen. Hold da helt op hvor mit humør steg, det var så fantastisk at se hvordan Patrick han strålede efter sin første solo tur. 
Her blev jeg og andre i øvrigt belært om at man ikke selv går med vingetippen tilbage efter den første solo tur, så jeg snuppede tippen tilbage imens Torben og Patrick snakkede om hans første tur alene i et svævefly. Patrick snuppede lige en tur mere i ASK-21 inden han blev omskolet til ASK-23 for så at flyve afsted igen og igen og igen. Det blev min tur og Torben havde lovet at flyve med mig, vi skulle lave en landing ind over skoven og de små buske i den syd-østlige ende af banen, ja ja Torben det gør vi da bare sagde jeg og tænkte at det kunne jeg nok ikke finde ud af. Vi fløj afsted og efter endt tur landede vi som Torben havde sagt, helt utroligt, nok lidt lavt for Henning P. sagde der kom i da lidt lavt ind, men Torben var vist nok tilfreds. Nu er det så, at jeg er lidt usikker på hvad det var Torben sagde for jeg hørte vist ikke rigtig efter, men jeg opdagede at der stod en del mennesker omkring ASK-21. 
Pludselig gik det op for mig at Torben ville sende mig af sted ALENE, men så skulle Torben alligevel opleve noget han sikkert aldrig har prøvet før.....og muligvis aldrig kommer til igen, jeg sagde nej, jeg turde simpelthen ikke. Så Torben måtte pænt skrue pinden på igen og flyve en tur mere med mig. Efter en udmærket tur hvor Torben fortalte lidt om "den korrekte landingsrunde ", landede vi til landings-T. Vi blev hentet, jeg tog vingetippen og Torben sagde at nu var det min tur, jeg tror nok at jeg var ved at tabe tænderne men på en eller anden god måde fik Torben fortalt mig at det turde jeg godt. Jeg skulle jo bare lave præcist det samme som vil lige havde lavet. Vi fik ASK-21 på plads og Torben gjorde sit bedste for at berolige mig, Per fik mig spændt forsvarligt fast. Jeg lavede mit første solo cockpit-check hvor jeg begyndte med "jeg er spændt fast og du er spændt fast" lidt fjollet for jeg var jo alene......Der strøg mange tanker igennem mit hoved, men jeg gav tegn og snart efter var jeg afsted på min første tur alene i ASK-21. Spilstarten gik fint, alle de ting jeg har lært kom til mig stille og roligt. Jeg har altid fået fortalt at man skal synge eller fløjte på første tur solo men jeg var simpelthen så koncentreret så det glemte jeg alt om. Nå men jeg kurvede lidt rundt for så at gå i landingsrunde, men pludselig så det alligevel ikke ud helt som det plejede, jeg var kommet lidt for højt ind men jeg besluttede mig for at jeg ikke ville ændre på det, men blot lande lidt længere inde på banen, der var jo plads nok......jeg landede og pludselig var det hele overstået. 

En masse søde mennesker kom med blomster (en meget smuk buket, selv om den var plukket i kanten af banen) og lykønskede mig for min første solo tur. Det er nok den største oplevelse i mit liv, selv om jeg vist nok så lidt anderledes ud i "masken" end jeg plejer...her havde en to-tre cigaretter vist været på sin plads. Men Torben havde vist andet at tænke på, så cigaretterne måtte vente til vi kom tilbage til "pølsevognen", men så kom der sørme også gang i dem. En tur til, ja jeg skulle lige samle mod én gang til og så var jeg afsted igen, anden gang var der anderledes ro over det hele. Helt utroligt, men alt det de søde og meget tålmodige instruktører har fortalt om og om igen sidder lige klar til at blive brugt. Min anden tur gik fint og for første gang gik jeg alene tilbage med vingetippen på "min flyver" ASK-21. Flere cigaretter blev røget, sikke en dejlig dag. Først nu kom det helt store chok, Torben ville ha´ at jeg skulle ud at flyve i ASK-23. Jeg må nok indrømme at jeg fik mavepine, ikke nok med at jeg havde fløjet alene nu skulle jeg også omskoles, det var lidt mere end jeg kunne klare. Jeg luskede lidt omkring for at sunde mig, Niels trak mig til side og sagde at jeg bare skulle se at få det overstået, ja, Jan, Lotte, Patrick, Christian, Carsten, Finn og Henning A. sagde alle sammen det samme Torben mente, at hvis jeg bare kom op at side i ASK-23 ville jeg nok ændre min mening, så jeg indvilligede i "bare" at side i den for at prøve forskellen samt at få en forklaring på hvad der var anderledes.

OK, jeg skal nok tage mig sammen men først går jeg til klubhuset, jeg må ha´ noget væske....Den eneste kommentar jeg fik, var fra Henning A., nu drikker du vel ikke en øl. Nej, Henning det gjorde jeg ikke. Jeg kørte med wire-henteren til klubhuset for at købe en cola, uden for klubhuset mødte jeg Lech som allerede havde hørt nyheden om at Patrick og jeg var gået solo, Lech lykønskede og han kunne sikkert også se at jeg var helt oppe at køre, sikke en fantastisk dag. Jeg gik ind og købte min cola, på vejen tilbage mødte jeg Tom, Tom var af samme mening som jer andre, ja hvad ellers, bare se at komme afsted i ASK-23. Vi kom til "pølsevognen", hvor Torben stod og pulsede på en cigaret, han kaldte ASK-23 ned, selv om jeg ikke mente at der var nogen grund til hastværk. Nu fik jeg for alvor sved på panden, nu var det alvor igen. ASK-23 landede og flere behjælpelige personer fik faldskærmen monteret, pedalerne trukket frem så jeg kunne nå dem og derefter spændte de mig godt fast. Patrick fortalte om hans nyerhvervede erfaringer med ASK-23 og Torben spurgte om jeg var klar til at lave cockpit-check, jeg tror nok at Torben igen havde en cigaret i hånden. Jeg lavede cockpit-check og gav tegn til at jeg var klar, og før jeg kunne nå at se mig om var jeg afsted igen igen, og for første gang måtte jeg alene vinke for for meget fart. Nu er det at jeg må komme med en indrømmelse, i havde jo allesammen ret. ASK-23 er vel nok dejlig at flyve og i særdeleshed lettere end ASK-21, jeg kurvede lidt rundt og rent faktisk nød jeg turen. Jeg gik i landingsrunde og på finalen opdagede jeg at der allerede lå et landet fly på banen, men hvad var problemet, jeg landede bare lidt til venstre, i øvrigt en ganske pæn landing. Finn og Lotte stod ved Janusen. Jeg fik flere knus og kram plus en lille markblomst af Lotte fordi jeg havde klaret det pænt og trodset min nervøsitet. Jeg fik to starter mere i ASK-23 og nu er det pludselig ikke mere ASK-21 der er "min flyver" utrolig som kærlighed forandre sig på så kort tid. Efter en meget begivenhedsrig dag må jeg nok indrømme at jeg var meget træt, dvs. ikke for træt til at ryge flere cigaretter.
Skolingen fortsatte og Patrick fik vist et par starter mere i ASK-23, godt gået Patrick. Nu er Torben jo ikke sådan at hamle op med, så han havde lige et Es mere i ærmet. Inden vi havde set os om var Mick klar til at gå solo, og det synes jeg er ganske flot, Mick er bare 16 år. Mick blev sendt afsted, vi samlede blomster, røg cigaretter og så begav vi os hen for at lykønske Mick, Ja det er hvad jeg kalder en usædvanlig dag på Kongsted. Ikke mindre end tre solister på én dag, flot Torben, men har du flere cigaretter tilbage ?? Nej vel. Mick blev sendt afsted igen og vi andre pakkede sammen for at køre til klubhuset og nyde én enkelt øl eller to, her blev vi mødt at en hel delegation med flag og om muligt flere blomster. Men før vi kunne nyde solo og omskolings øl skulle det vaskes fly, for uden at lyve må jeg nok sige at de var ret beskidte, uden et ord var alle instruktører samt andre piloter i gang med at vaske og pakke sammen, alle var meget hjælpsomme på denne ubeskrivelige dag. I klubhuset fik Bageren hurtigt sat øl og vand på bordet, og så blev der skålet, Klaus udråbte et stort hurra og et leve for os solister. Snakken gik om dagen der begyndte med overskyet vejr men endte med solskin og tre solister, hvis det ikke var usædvanligt så ved jeg ikke hvad usædvanligt er...I har alle været med til at gi´ mig én oplevelse så stor at i næppe kan forestille jer det, det har været én så positiv oplevelse at begynde at flyve her på Kongsted, alle har taget så pænt imod mig, det skal i alle ha´ tak for. Hvem skulle nogensinde ha´ troet at jeg kom ud at flyve ALENE da jeg kom på Kongsted for første gang for kun tre mdr. siden. Jeg vil ved denne lejlighed gerne sige tusind tusind tak til alle vores søde, dygtige og meget tålmodige instruktører, i har i den grad udvidet min verden ved at lære mig at flyve (og ja, jeg ved godt at jeg stadig har meget at lære), er det noget med en udelanding du går og glæder dig til Torben.

Med venlig hilsen
Marianne