LS8-T    -------   SIDSTE NYT

Den 23 jan var vi 7 mand fra ØSF der drog syd på for at se LS8-T. Det var Hr. Vang Petersen, Hr. Leth Nissen, 2 x Hr. Sarup, Hr. Thomsen, Hr. Juul, og undertegnede.
Det blev til en rask ”lille” en dags tur til Frankfurt med SAS (op kl 0530 – hjemme kl 2300). Og det gav os ca. 8 timer der nede, og godt 3 timer på fabrikken.
Denne gang var der sprog (tysk) kyndige folk med, så vi var sikre på at kunne forstå detaljerne i det der blev forklaret.
Oplevelsen af fabrikken, fortalte jeg om i sidste artikel der nede fra, og jeg kunne høre på deltagerne denne gang, at de også var temmelig overrasket over forholdene. Bl.a. over total mangel på udluftning alle vegne. Og dette var specielt markant i de lokaler hvor der blev arbejdet med epoxy materialerne. Man blev helt høj efter bare nogle minutter.

Det blev også selv samme mand ( med de tykke briller) der viste os rundt, og denne gang fik jeg bekræftet hvem han var. Han var nemlig selve sønnen til Herr Schneider! (som i egen høje person lige var inde og hilse på , mens vi sad og talte detaljer efter rundvisningen.) Det skal lige bemærkes at der ikke var bonede gulve og jakkesæt her. Nej, her arbejdes!

Nå, til LS8-T.

Vi var så heldige at løbe ind i ham der test fløj den. Og da han kunne engelsk, gik snakken, for mit vedkommende, noget lettere.
Men først lige en bemærkning om hvordan man tester den lille tykke propel. Testpiloten kom nemlig kørende i en almindelig personbil med soltag. Over dette soltag havde man monteret en tagbøjle, og så bundet propellen fast, så den stak ned gennem hullet. Nede på passager sædet lå der diverse måleudstyr, som så kunne give de ønskede oplysninger, mens man drønede ned ad de tyske motorveje med 200 km i timen. Det sparer unægtelig nogle udgifter til vindtunnel forsøg!

Men hvad fik vi så hørt fra hestens egen mund?
Først og fremmest at alt synes at køre efter bogen. Vejret havde forsinket alle test en smule, men det kunne man forvente. Det virkede på ham, som om det med propellen var det eneste man fortsat eksperimenterede med. Disse fortsatte eksperimenter skyldtes at man gerne ville finde ud af at bygge den bedst egnede propel. En propel der ikke først begyndte at vindmølle ved for høj hastighed, da man så skulle dykke meget fart på flyet for at ”løbe” motoren i gang. Og man ønskede heller ikke at den ”kom for tidligt” ved lav hastighed, da man så skulle helt ned på stall, for at få den stoppet igen.

En af de vigtigere ting jeg lærte denne gang, var at der ikke bliver noget system der lukker for tændingen når man flyver ”for hurtigt” eller ”for langsomt” ( som det der er på Janussen på Arnborg). Der havde simpelthen ikke været nogen problemer ved høje eller lave hastigheder med LS8-T konstruktionen. Vi lærte også hvad de 4 små håndgreb der var monteret i venstre side blev brugt til. Der var en tændingsknap ON/OFF, og en trykknap til en benzinpumpe ( for at tømme luft ud af benzin slangen). Bag ved dem var der så et kombineret snøfterhåndtag, og propel-stopklods-håndtag. Meget simpelt og let betjent. Anordningen til at ”hejse” motoren op, blev demonstreret. Det krævede max 10 træk i snoren. At få den ned igen var endnu enklere. Her skulle man bare vride på et lille håndtag.

Man havde under prøveflyvningerne haft flyet oppe over 160 km/t – uden problemer. Og man havde fløjet den op til 3700m højde på en tankfuld. Der var man så løbet tør for benzin, men den havde stadig givet 0,4m/s på toppen.
Man skulle forvente et gennemsnits stig på 1,3m/s ved fuldvægt i lav højde.

Og forvent et højdetab på 150m fra man bestemmer sig til at slå motoren ud, og ned til bunden af det dyk der skal til for at starte den ( ved ca. 150km/t ).
Man måtte gerne lande med motoren ude( svarede til ca. ½ bremse) hvis det var nødvendigt, og den ville i så fald flyve ca. som en K8.
Ved savtag flyvning kunne man forvente at flyve ca. 200 km (næsten til Arnborg) på en tankfuld.
Eneste minus var at de ikke kunne levere LS8-T før til næste vinter. Det vi ville få i april, var en LS8-B. Den kommer til at ligne en almindelig LS8, men nede i kroppen er der indbygget ”kassen” inklusiv beslag mv., der skal have motoren lagt i. Der bliver ikke noget synligt (lemme eller andet), alt det laves først når motoren monteres.

Efter en hyggelig dag og en alt for kort aften i ”Alt Stadt Frankfurt”, med mange indtryk, kunne vi vende næsen hjemad.