Den 23 jan var vi 7 mand fra ØSF der drog syd på
for at se LS8-T. Det var Hr. Vang Petersen, Hr. Leth Nissen, 2 x Hr.
Sarup, Hr. Thomsen, Hr. Juul, og undertegnede.
Det blev til en rask ”lille” en dags tur til Frankfurt med SAS (op kl
0530 – hjemme kl 2300). Og det gav os ca. 8 timer der nede, og godt 3
timer på fabrikken.
Denne gang var der sprog (tysk) kyndige folk med, så vi var sikre på at
kunne forstå detaljerne i det der blev forklaret.
Oplevelsen af fabrikken, fortalte jeg om i sidste artikel der nede fra,
og jeg kunne høre på deltagerne denne gang, at de også var temmelig
overrasket over forholdene. Bl.a. over total mangel på udluftning alle
vegne. Og dette var specielt markant i de lokaler hvor der blev arbejdet
med epoxy materialerne. Man blev helt høj efter bare nogle minutter.
Det blev også selv samme mand ( med de tykke
briller) der viste os rundt, og denne gang fik jeg bekræftet hvem han
var. Han var nemlig selve sønnen til Herr Schneider! (som i egen høje
person lige var inde og hilse på , mens vi sad og talte detaljer efter
rundvisningen.) Det skal lige bemærkes at der ikke var bonede gulve og
jakkesæt her. Nej, her arbejdes!
Nå, til LS8-T.
Vi var så heldige at løbe ind i ham der test fløj
den. Og da han kunne engelsk, gik snakken, for mit vedkommende, noget
lettere.
Men først lige en bemærkning om hvordan man tester den lille tykke
propel. Testpiloten kom nemlig kørende i en almindelig personbil med
soltag. Over dette soltag havde man monteret en tagbøjle, og så bundet
propellen fast, så den stak ned gennem hullet. Nede på passager sædet lå
der diverse måleudstyr, som så kunne give de ønskede oplysninger, mens
man drønede ned ad de tyske motorveje med 200 km i timen. Det sparer
unægtelig nogle udgifter til vindtunnel forsøg!
Men hvad fik vi så hørt fra hestens egen mund?
Først og fremmest at alt synes at køre efter bogen. Vejret havde
forsinket alle test en smule, men det kunne man forvente. Det virkede på
ham, som om det med propellen var det eneste man fortsat
eksperimenterede med. Disse fortsatte eksperimenter skyldtes at man
gerne ville finde ud af at bygge den bedst egnede propel. En propel der
ikke først begyndte at vindmølle ved for høj hastighed, da man så skulle
dykke meget fart på flyet for at ”løbe” motoren i gang. Og man ønskede
heller ikke at den ”kom for tidligt” ved lav hastighed, da man så skulle
helt ned på stall, for at få den stoppet igen.
En af de vigtigere ting jeg lærte denne gang, var
at der ikke bliver noget system der lukker for tændingen når man flyver
”for hurtigt” eller ”for langsomt” ( som det der er på Janussen på
Arnborg). Der havde simpelthen ikke været nogen problemer ved høje eller
lave hastigheder med LS8-T konstruktionen. Vi lærte også hvad de 4 små
håndgreb der var monteret i venstre side blev brugt til. Der var en
tændingsknap ON/OFF, og en trykknap til en benzinpumpe ( for at tømme
luft ud af benzin slangen). Bag ved dem var der så et kombineret
snøfterhåndtag, og propel-stopklods-håndtag.
Meget simpelt og let betjent. Anordningen til at ”hejse” motoren op,
blev demonstreret. Det krævede max 10 træk i snoren. At få den ned igen
var endnu enklere. Her skulle man bare vride på et lille håndtag.
Man havde under prøveflyvningerne haft flyet oppe
over 160 km/t – uden problemer. Og man havde fløjet den op til 3700m
højde på en tankfuld. Der var man så løbet tør for benzin, men den havde
stadig givet 0,4m/s på toppen.
Man skulle forvente et gennemsnits stig på 1,3m/s ved fuldvægt i lav
højde.
Og forvent et højdetab på 150m fra man bestemmer
sig til at slå motoren ud, og ned til bunden af det dyk der skal til for
at starte den ( ved ca. 150km/t ). Man måtte gerne lande med motoren ude(
svarede til ca. ½ bremse) hvis det var nødvendigt, og den ville i
så fald flyve ca. som en K8.
Ved savtag flyvning kunne man forvente at flyve ca. 200 km (næsten til
Arnborg) på en tankfuld.
Eneste minus var at de ikke kunne levere LS8-T før til næste vinter. Det
vi ville få i april, var en LS8-B. Den kommer til at ligne en almindelig
LS8, men nede i kroppen er der indbygget
”kassen” inklusiv beslag mv., der skal have motoren lagt i. Der
bliver ikke noget synligt (lemme eller andet), alt det laves først når
motoren monteres.
Efter en hyggelig dag og
en alt for kort aften i ”Alt Stadt Frankfurt”, med mange indtryk,
kunne vi vende næsen hjemad.
