1. rapport fra den rejsende “ONKEL MAC” Down Under.

Allerførst ønskes alle ØSF’ere en glædelig jul og et bragende godt Nytår!

Efter 3 ugers ferie sammen med “Tanta Mac” er det nu blevet tid til at svæveflyve!!!!!
Jeg ankom til Narromine midt på dagen den 20/12 og blev hjertelig modtaget af Keith, som viste rundt på hele pladsen m.m. og forklarende lidt om de lokale procedurer. Til aften mødte jeg Agnethe – hende med de mange rekorder – som også hjalp mig til rette.

Dagen efter blev det så tid til at stifte bekendtskab med  “min” Nimbus. Efter 2 dages flyvning begynder jeg at holde af den, men det er godt nok et stor og tung fugl at håndtere.
Det er blevet til 9 timers flyvning en enkelt ikke-deklareret 332km. tur samt en afbrudt strækflyvning pga. ”An Australian Thunderstorm” og sådan en spøger man altså ikke med, den er en “anelse” mere ekstrem end det vi kender derhjemme…
2 forsøgte sig med en 1000 km yo-yo, men måtte brække af noget før den 3. vendepunkt. De forsøgte kan komme hjem igennem uvejret men måtte lande i kraftig regn mellem lynene bare 15 km fra pladsen. Dette efter op til 8m/s synk !!!!!

Forberedelse og planlægning er jo vigtige elementer, så selvfølgelig havde jeg fra internettet lagt vendepunkter ind i Steens Colibri og winpilot (tak for lån Steen), desværre blot for at konstatere at jeg manglede ca. 150 vendepunkter.

Dette er I dag bragt på plads ved meget velvillig assistance fra Hans (fra Tyskland) samt Big Mac (fra Japan), så nu er jeg klar !!!!

De første 2 dage er termikken startet sidst på formiddagen med tørtermik til 2-3.000 fod, med cumulus dannelser hen ved 13 – 14 tiden, blot for at lukke helt til hen ved 17-18 tiden. De ca. 4-5 timer med godt vejr har basen været i 10 – 11.000 fod. Man bliver helt svimmel.

I dag er det blevet ret overskyet I løbet af formiddagen og det ligner et trug eller en regulær frontpassage, så måske får vi lidt bedre flyvevejr I den kommende periode.

Slut fra “ONKEL MAC” alias Peter S for denne gang.

HVAD MAN OGSÅ KAN BRUGE SIN JULEFERIE TIL...
Mens vi andre fordriver tiden med at foræde os i and, bytte gaver, svejse porte eller pille koblinger ud, har vores klubkammerat Peter Sommerlade gjort noget helt andet. Han er pt. i Australien og vi bringer med stolthed...

2.rapport fra den flyvende, men trætte  “ONKEL MAC” Down Under. 

Efter de første par dages ”indflyvning” på såvel typen som området samt en enkelt ”fridag”, er der kommet gang i sagerne.

24/12
Jeg udskrev en flad 500 km trekant. Det første vendepunkt lå ca. 35 km vest for området med cumulus’er, så jeg fulgte skyerne indtil jeg var ca 35 km fra at være på højde med vendepunktet hvorefter jeg med tilbage ført pind drog vest på. Da jeg nærmede mig lignede vendepunktet slet ikke en by med en flyveplads som forventet. Nå med hvad søren, jeg vendte i forhold til Ipaq’ens instruktioner og begyndte at undre mig over om koordinaterne var korrekte og efter et par minutters søgen i Ipaq’ens vendepunkts katalog fandt jeg ud af, at der var to  punkt med samme navn, det ene blot med et W som angivelse af at det lå vest for byen. Det kunne jeg herefter bekræfte var helt korrekt, nemlig nøjagtig 36 km vel at mærke uden cumulus’er . Det korrekte vendepunkt blev lagt i Ipaq’en og næsen vendt stik øst og ganske rigtigt der dukkede det rigtige vendepunkt op i horisonten lige på sky kanten. Det var heldigt idet det var dette vendepunkt som var deklareret i Colibrien.

Skyerne trak langsomt men sikkert mere og mere mod øst så andet ben som derfor blev fløjet lidt øst for kursen. Efter 2 vendepunkt, hvis placering viste sig at være helt i overensstemmelse med alle instrumenter måtte jeg endnu længere mod øst for at få kontakt med skyerne igen. Det lykkedes helt fint og derefter var det en smal sag at gi’ den gas under en pæn skygade hele vejen hjem.

På trods af fadæsen ved første vendepunkt som vel kostede omkring 30 – 40 minutter ekstra holdt jeg en hastighed på 105,4 km/t. Hermed var min 500 km efter mange års venten endelig i hus !!!! Sikken en julegave. Der var derfor rigelig grund til at gi’ en enkelt eller to omgange den aften.

Juleaften var vi 2 danskere og en enkelt tysker (Hans) inviteret hej til Keith Dixon hvor de holdt europæisk jul for os. De havde endda gaver til os !!!!!!!

Så selvom det kan være mere end svært at komme i rigtig dansk julestemning i mere end 40 garders varme, ja så lykkedes det alligevel. En stor tak til Keith, hans kone Anne samt deres datter Sam.

25/1
Med masser af blod på tanden, blev Nimbussen gjort klar fra morgenen af.
Et attentat på 500 km ud - hjem rekorden skulle forsøges. Agnete ville ligeledes forsøge en rekord på denne distance (en af de få hun ikke allerede havde lavet). Opgave gik fra Narromine mod nordøst til Lake Keepit.

Det hele så rigtigt godt ud og af sted det gik uden alt for mange fuldkredse. Efter de første par mindre gode bobler, hvor jeg blot tankede 4-500 meter pr gang gik det lige ud uden at kurve de næste 67 km. Ca. 60 km før vendepunktet, kom jeg under indflydelse af en meget kraftig regnbyge umiddelbart nord for kursen som var begyndt at kage noget ud. Så med let reduceret fart kom jeg forbi og kunne konstatere at der ikke var alt for meget sol indstråling de sidste 60 km og det bar de få cumulus’er der var også præg af. Så med fortsat reduceret glidehastighed (max. 160) gik det videre mod vendepunktet og ved hjælp af et par enkelte ”svage” bobler 2-2,5 m/s) fik jeg efter et længere gild på ca. 40 km vendt Lake Keepit. Synet der mødte mig da jeg fik vendt skuden var ikke kønt, det så faktisk slet ikke godt ud og det var helt forståeligt at Agnete i LS-4’eren, som var ankommet til den store regnbyge omkring det tidspunkt hvor jeg vendte, valgte at returnere mod Narromine ca. 50 km fra vendepunktet.

Den store byge med tilhørende udkagning var trukket mod syd, hvorfor der kun var en vej hjem, nemlig syd for kursen.

12 km stik syd for Lake Keepit tankede jeg  fra ca 1.200 meter op  til 2.200 meter i 2,2m/s. og fortsatte forsigtigt mod syd sydvest. Efter at have passeret sønden om de  sammenklappende område så det hammer godt ud hjemover. Så der blev ikke tanket i noget under 3,5 m/s og meget af turen kunne gøres uden kurven.

Resultatet var med 126 km/t meget opmuntrende men desværre langt fra rekorden.
På ud benet havde jeg holdt 141 i snit, men desværre ”kun” 113 på vej hjem.
Det at flyve 500 km bliver dog hurtigt vanedannende her nede.

Der var arrangeret stor julespisning i klubhuset denne aften. Kanon lækker mad og sikke et arbejde man havde lagt i arrangementet. Der var ca. 30 deltagere.

26/12
Jeg var godt nok ved at være lidt træt oven på de sidste par dages udfordringer, så jeg valgte at gøre en forsøg på at slå rekorden på 300 km ud – hjem Narromine – Burcher og hjem igen. Vejrudsigten lød på stor risiko for byger med relativ svag vind fra nordøst – direkte på kursen til den valgte opgave.

Skybasen var ikke så høj ved starten, men det var med at komme af sted inden jeg evt. ville blive generet af de forventede byger.
På trods af en mindre p-bøde på vej ud – på grund af relativ lav arbejdshøjde (1.000 – 1.600 meter - lykkedes det mig at holde 130 i snit.

Hjemover var det allerede begyndt at overudvikle, men jeg regnede med at jeg kunne passere på forkanten – som så rigtig god og flad ud – med god hastighed. Desværre ankom jeg for sent og løb ind i meget kraftig synk (mere end 5 m/s) og endte op i 8-900 meter inden jeg igen fik fat i 1-1½meter, 1,9 m/s var max på de resterende 90 km.
Hjemturen gik med knap 111 i snit og total endt jeg med 119 km/t.

Agnete benyttede lejligheden til endnu en dansk rekord, denne gang en 500 km ud – hjem med 104 km/t i LS – 4eren. Ret godt gået !!!

27/12
Efter forsøgene på ud – hjem rekorderne, skulle det være dagen med et attentat på 500 km trekant rekorden. Denne gang med start midt på et ben. Narromine – Toraweena – Nyngang – The Trofs – Narromine. Alle regnede med overudvikling mod nordøst, hvorfor det var med at komme hurtigt ud til Toraweena og væk ud mod vest.

Agnete valgte også at går efter den danske rekord på denne distance, og fløj derfor den samme opgave. Hele første ben var præget af relativ lav arbejdshøjde ( 900 – 1700) dog med 2100 meter lige over vendepunktet. Hastigheden blev 112 km/t.

På andet ben havde basen hævet sig lidt til omkring 2300 meter. For at undgå de knap så gode bobler satsede jeg flere gange og endte i  900 meter hvor jeg som regel også fik den ventede kraftige boble, hvoraf den bedste var et gennemsnit på 5,0 m/s og 1200 meter højdevinding. På dette ben holdt jeg 126 i snit.

 Ved Nyngang var cumulus’erne lidt mere flossede og var også en del svagere (2 – 2,5 m/s), hvorfor jeg ”humpede” mig sydover ved kun at tanke nogle få hundrede meter pr. boble for at holde den gående indtil jeg nående ned til de bedre cumulus’er igen. Efter ca. 40 km gav de igen 3 m/s +. The Trofs blev vendt i flot stil i 2.700 meter efter at have tanket 1650 meter i en 4,5 meters boble. Hastigheden på dette ben blev 110 km/t.
Tiden var efterhånden forpasset til en ny rekord, så jeg valgt at tærskle hjem i 1.600 meter for at logge lidt flere udeklarerede km. Hernede kalder man the fishing.

Gennemsnittet blev dog på 120 km/t mod den gældende rekord på ca. 127 km/t. Så ud over min for høje ankomst skulle jeg have fløjet 12-13 minutter hurtigere.
Efter hjemkomsten fløj jeg yderligere 300 km og efter min landing kl. 20.05 havde jeg fløjet 800 km.

Agnete satte igen - igen en dansk rekord. Denne gang en 500 km FAI trekant med godt 99 km/t i LS-4erne.

28/12
Oven på al den flyvning er jeg blevet lidt mat i koderne og holder en ”fridag” i dag, hvorfor jeg har tid til at skrive min ”rapport” fra Down Under.

Vejret se godt ud igen, men termikken er tilsyneladende startet lidt senere og der er varsel om ”Dust storms” i den sydlige region – helt op til 4.000 fod.

Hvis vejret fortsætter som hidtil bliver der nok lidt stille herfra indtil den 5/1 som er min afrejse dato herfra Narromine. Jeg skal dog lige et par yderligere ærinder inden jeg flyver hejm fra Melbourne den 12/1.

Jan Fahlgren ankommer hertil Narromine den 2/1.

Mange hilsner fra den flyvende ”ONKEL MAC”.

SÅ HAR PETER SOMMERLADE GJORT DET!!!
De hygger sig i Australien, da det ikke kun er Nete der sætter rekorder. Først havde Erling slået rekorden på en 750km, FAI for åben klasse. Så slog AMA rekorden med en gennemsnitshastighed på 112km/t. Men så tog Peter Sommerlade fat.

Peter har sat rekord i Australien i åbenklasse på 750km FAI, med en gennemsnitshastighed på 120km/t. Turen blev fløjet i den Nimbus 3 Peter har lejet hele perioden.

Hans yderligere kommentar var, at hastigheden burde have været meget højere men at der var blevet lidt blåt på hjemturen….

Stort tillykke til Peter for hans flotte præstation!

Peter lovede hurtigt over telefonen, at komme med yderligere detaljer, når han igen ringer til lokaltakst!!!!

TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE