SET OG SKET 2003

SUPER VEJR & FROSNE TÆER   [../../menuhojre.htm]

 

Mandag den 7. april kl. 17.00

En lille flok tosser (Finn, Søren, Ulrik, Steen & Lotte) havde sat hinanden stævne, en almindelig mandag morgen. Nu var det nu ikke en mere almindelig mandag, end at svæveflyve udsigten så forbasket tiltalende ud!

Derfor blev dagens flyvning planlagt med de store linealer og Ulrik i X4, Steen i VJ og RR med Søren og Finn, satte kurs mod det jyske, så de kunne blive de første ØSF'ere over Storebælt i 2003!

Imens måtte hjemmesidens udsendte udfordre sit eget talent eller mangel på samme, men det blev da til regulær strækflyvning, noget jeg ikke har kastet mig ud i adskillige sæsoner.

Ja, alle kan vel blive hængende, når boblerne er på størrelse med en mindre sjællandsk kommune, giver 2-4m/s. og man ikke engang skal koncentrere sig om at centrere og det så oven i købet går til 1800 meter!!

Og så var det en ren fornøjelse at flyve i kontrolleret luftrum sådan en dag, hvor flyvelederen gav områder til 4000’ ved det mindste pip og uden yderligere forespørgsel hævede loftet til 5000’! Det kan vi kun være super glade for!!!

Så jeg fik da også nogen gode timer i bogen, frost i tæerne og et stort smil fra Klaus, da han fik L7 leveret på startstedet til kaffetid. Peter var nemlig kommet ham i forkøbet og var stukket af i ZZ. Klaus kan lige nu (kl. 1700) rapportere om snebyger ved Korsør, men masser af termik endnu. Så vi håber alle på at drengene kommer helt hjem, så vi ikke skal over broen efter en Janus eller LS6’er. Steen har det jo lidt nemmere, han skal bare være på arbejde kl. 1800!

Kl. 21.15

Her en melding fra det travle hjemhentningshold:

RR Søren Sarup og Finn Elmgård, X4 Ulrik Eilert  og VJ Steen Elmgård var ude på de store eventyr over Storbælt idag. RR fik vendt Jels, Hammel og udelanding i Nyborg. X4 og VJ fløj Jels og Arden hvor X4 måtte lande ude ved Nyborg. VJ kunne i ro og mag flyve med hjemhentningsmotor tilbage til Kongsted. Opgaverne forlyder at være på 300-350 km. 

Lotte