SET OG SKET 2005

Gamle nyheder fra månederne januar til marts 2005

Nyheder fra månederne marts til juni 2005 »

22. februar 2005

Ole og Margot Lind fejrede sølvbryllup den 22. februar

Det er så yndigt ….!

Tirsdag d. 22. februar var der Sølvbryllup hos Margot og Ole Lind i Viby. Meget stemningsfyldt og hyggelig morgen hvor nogle stykker fra svæveflyveklubben var mødt op for at ønske tillykke med de 25 år. Sønnerne havde travlt i køkkenet med at lave kaffe og lune morgenbrødet. Omkring 60 gæster fra nær og fjern havde trodset morgenfrosten og begivet sig til adressen i Viby. Stort tillykke til Ole og Margot.

NB: Tak for kaffe!

<= Margot og Ole i højt humør mens der synges til deres ære akkompagneret af et rigtigt trutorkester i baggrunden. Læg liiiige mærke til gæsten, som endnu ikke har taget sit 7 meter lange strikkede (stor pind) halstørklæde af. Det var koldt den morgen. Andre gæster har beholdt huerne på. Måske Margot og Ole skulle tænde for varmen næste gang der kommer gæster, hvilket de må have glemt, da deres kærligheds glød helt sikkert holdt dem varme - også den morgen.

Sønnerne knoklede i køkkenet så mor og far kunne nyde dagen:


4. februar 2005

Kanal info!
En lille status til de af jer der ikke var på kanal ekspeditionen forgangne weekend.
- Vi havde to gode dage, hvor der var ca. 10-15 personer der deltog begge dage(start 10 til ca.16:30). Det kunne være bedre, men det lignede hårdt arbejde! Hvad det også var. Alle de medlemmer der var mødt, var meget aktive og så hellere kvalitet, frem for kvantitet.
Der var som altid mange gode forslag..;~], men vi holdt næsen i kanalerne det meste af tiden;~)).
- der blev rørlagt med stor diameter imellem brøndene og alle drænstjerne blev lagt.
- der er lagt grus og delvis jord på, og det resterende ordner vi i ”kanal & stjerneudvalget”.

Der er fundet et ”hoveddræn” som gør starten af banen meget våd. Niveau imellem Å-vandstand og baneniveau er meget lille på dette sted, så det er ikke bare lige!! Dette dræn var stoppet ud til åen og derfor har det sat en del vand op i dette område af pladsen og her er pladsen meget våd. Det har vi vist alle oplevet henover sommeren. Der blev opsat brønde også der. Vi har fundet ud af, hvor dette dræn går ind i bunden af åen og her anbringer vi også en brønd med Pouls berømte ”hold vandet i åen og væk fra pladsen” klapsystem monteret.

Der rester en enkelt brønd i starten af pladsen(det våde område) og den bliver gravet ned, så snart frosten går af jorden igen og de endnu åbne kanaler dækkes, som nævnt også til igen.

Vi tror, at vi med dette projekt afsluttet, kan vi benytte pladsen ”tidligere” om foråret og vi vil også kunne modstå større regnskyl uden at måtte stoppe flyvningen i flere dage. Det har vi jo også prøvet!

Alt herfra kanalerne og foråret nærmer sig med raske skridt!!

Klaus Vang.



16. januar 2005

Nu starter KANAL-PROJEKTET!
Du er meget velkommen, uansat kvalifikationer, lørdag og/eller søndag hvor vi gennemfører projektet så langt det er muligt! Eneste krav til deltagelse er godt humør, og gerne tørre sokker!

KANAL-.BRIFING kl. 10:00 og herefter går vi i gang.

Tag dine gummistøvler, spade og skovl med.

Niels, Henning og Klaus V. forsøger at koordinere slagets gang og du er velkommen til at kontakte én af dem hvis du har spørgsmål.

 Vi skal have rørlagt og gravet kanaler i det lave område af pladen. Allerede nu ligger der kanaler der afvander områderne med godt resultat. Der restere nogle kanaler og nedgravning af brønde og ”drænstjernerne” som skal på plads.

Der er nivelleret og grundideerne omkring hvad og hvordan vi tør- og rørlægger den lave del af pladsen er aftalt. Det drejer sig om ca. 100-150m rør og 6 brønde. Projektet er i går godkendt af bestyrelsen, som har givet grønt lys.

På KANALPROJEKTETS vegne;

Klaus Vang.


8. januar 2005

K2 ind i varmen

.. og næsten ude igen. Under kyndig ledelse af K2-formand Ole Lind er K2 blevet klargjort på 2 arbejdsdage. Sidste års store omgang har båret frugt og der er kun blevet konstateret 17 punkter.Glasfiber erfaringerne fra sidste år gjorde disse en smal sag for holdet. Tilbage står kroppen og afventer kontrollering.