13. maj 2006

DM 2006

Årets første konkurrence, Danmarksmesterskaberne i svæveflyvning i standard og 15 meterklassen er godt i gang.
Fra Danmarks bedste flyveklub deltager i standard klasse en debutant i DM sammenhæng, nemlig Finn Elmgaard i klubbens ASW24. I samme klasse deltager hans storebror Steen, i klubbens LS8.
I 15 meterklassen deltager klubbens forsvarende Danmarksmester Henrik Breidahl, sammen med Ulrik Eilert, der skal forsvarer sin sølvmedalje fra sidste år, samt klubbens formand Klaus Vang. Alle tre stiller op i deres egne fly.

ATYPISK DM
Konkurrencen startede i år ret atypisk på en onsdag, det skyldes at DM er flyttet af hensyn til de piloter der skal til VM i Sverige.

Men en anden atypisk start har været vejret. Konkurrencen blev skudt i gang med et fantomvejr med base i 2400meter og en opgave, der var alt for lille når man så på de hastigheder der blev fløjet rundt med. På radioen var der en pilot der inden landing berettede for en anden; ”Jeg har været rundt med 108km/t. men der er nok nogle der har været lidt hurtigere”. Det må man sige han fik ret i! Dagsvinderen var rundt med over 138km/t. Det ville nu være svært at have lavet en større opgave, da området med det gode vejr var cruiset igennem på kryds og tværs over en lang række vendepunkter. Det kan være lidt svært lige at forholde sig til, at piloterne havde slutglidshøjde lidt efter næstsidste vendepunkt, men med den base…

HELLER IKKE 1000…
Ulrik Eilert gav den gas på 2. konkurrencedag, nok til at alle andre var markant bagud, så han indkasserede dagsvindervinen, men med en kommentar fra DM chefen om, at han selv var skyld i at han ikke fik 1000 point for sin flyvning, for så skulle han have fløjet lidt langsommere (Kravet om at flyve over 3 timer på opgaven!) Ulrik fører nu i 15 meterklassen.

EN TØR DAG TIL
3. konkurrencedag blev til endnu en solskinsdag ved DM. Og dermed en gyldig konkurrence i hus på 3 dage! Vejret var stadig til shorts og bare arme, men blæsten var taget til. Faktisk var der ikke meget optimisme at spore hos meteorologen og det så heller ikke særligt lovende da de tre Libeller der blev slæbt op som ”sniffere” i udkoblingshøjde drev længere og længere væk, men uden at de steg særligt meget.
Men det blev faktisk flyvevejr og en af de dage hvor det var festligt at se på ankomster. Hele feltet kom stort set samlet hjem, så der var tæt på udsolgt på Arnborg.

HOLDET
Når der sådan bliver fløjet intensivt skal man ikke glemme holdet på jorden, der holder piloterne i luften. Anni og Poul er, selvfølgelig, her. Så mens Anni er omdrejningspunktet for at vi får noget at spise hver dag, så er Poul hjælper for Finn og hvor han ellers kan give en hånd med. Der bliver nu også til flyvning for Poul, for KL er også med på Arnborg. Ulrik er godt hjulpet med Bent Svenningsen, der også har været til glæde for en af Ulriks konkurrenter, der skulle have klistret lidt på sin flyver efter en udelanding. Det klarer Bent selvfølgelig!
Som det ungdommelige input debuterer Jesper Gren hjælper for Klaus Vang, og det virker som Jespers energi smitter, for her til formiddag har Klaus sprunget rundt og vasket transportvogn!
Henrik Breidahl har traditionen tro Martin med som sin trofaste hjælper og Steen har Lotte, der også flyver lidt i KL.
Desuden er Bjarne Tandrup på Arnborg og giver en hånd med, når han ikke flyver rundt i sin nye flyver BT.

Dagens opgave er netop kommet i hus. En arealopgave til begge klasser med distancer mellem 156 og 390km. på tre timer.

Hvis du vil læse mere, så er det muligt at følge resultater mv. på den officielle hjemmeside dm.dsvu.dk.
Det er ikke til at vide hvornår der bliver tid til at skrive hjem igen, for i år er det indtil nu flyvevejr hver dag!
 


DM 2006 15m
Arnborg 10.-20. Maj
After Day 5, 5/14/2006, Final results
# CN Pilot Klub Fly Point
1. MO Mogens Hoelgaard SG70 Ventus 2 3322
2. X4 Ulrik Eilert Østsjælland LS 6 3175
3. 5A Henrik Breidahl Østsjælland Ventus 2A 2997
4. KV Stig Øye Polyteknisk Ventus 2 cT 2943
5. ZA Knud Møller Andersen Herning Ventus 2 CT 2867
6. S1 Ole Arndt Jysk Aero Ventus 2 2808
7. NF Svend Andersen Tølløse asw20 2807
8. YF Klaus Vang Petersen Østsjælland LS6c 2785
9. EM Johnny Reichstein Jensen Billund ASW-27B 2761
10. HC Hans Chr Hoeck Nordjysk DG800 2656
11. _4 Per Winther Vestjysk DG 800 S 2591
12. PB Jan Gevad Tølløse DG-600 2545
13. CM Christian Madsen Fyn Ventus C 2510
14. CC Jesper Sørensen SG-70 ASW-27 2492
15. W4 Thomas Dantoft Kolding asw20 2464
16. LH Brian Christensen Fyn ASW 20 2305
17. IB IB Wienberg SG-70 Ventus-2cT 2275
18. N7 Morten Hugo Bennick PFG ASW 20 2212
19. D Jan Buch-Madsen Midtsjælland DG800 2199
20. LP Peter Meilhede Hansen Vejle LS6 18W 1947
21. CB Felipe Cvitanich PFG ASW20 1849
22. RM Mogens  Hansen Nordsjælland Ventus CM 1710