Set og sket i 2008

”- …ned fra himmelen!..”

af Bo Steen Bram

Vi mødtes søndag på pladsen i Kongsted til briefing-tid. Klaus Juhl og Ingolf var vagthavende og optimistiske på vejrsiden. Vindfyldt pose fra sydvest, drivende cumulus’er med god bundtæthed virkede lovende. Det gav også nogle gode flyveture som indgang til skoleugen på Arnborg.

Vi pakkede flyene ved to tiden og stødte på problemet alle jydekrogs-indehavere kender. Lysgivere på trailerne var ikke lovligt udvisende. Henrik Plough var, blandt andre, meget hjælpsom med at finde fejl og jeg måtte ofre en sikring, før skidtet fungerede tilfredsstillende. Vi kom af sted ved halv-fem tiden. Vi havde aftalt stop ved Blommenslyst ved Odense, hvor vi indtog noget mad til de slunkne maver og tog straks videre mod målet.

Den eneste gang jeg havde set Arnborg, var gennem web-kameraet. Et syn der det meste af året er stillestående og intetsigende. Set i forhold til hvad man oplever, første gang man ruller ind på området. Det er stort. Næsten lidt prangende. Fremme ved hytten blev jeg overrasket over at se, hvor hyggeligt det hele var. Jeg havde forestillet mig noget helt andet. Nu havde vi jo Rolf med som en slags ”groupie” og jeg skal love for, at han bare ved det meste. Medens sovepladserne blev fordelt, blev der lavet kaffe og vi hyggede og pludrede, til søvnen bankede på.

Mandagen startede med hurtigt indkøb til morgenmad, som vi spiste med iver. Inden briefingen pakkede vi fly ud og synede. Efter Briefing hjalp jeg Rolf med spillet og blev sat ind i dets herligheder. Ikke fordi jeg skulle eller måtte køre det. Nej, men man kan jo altid lære…til senere tider. Og så kørte jeg ellers wirer. Lige til een pegede på mig og sagde, at det var min tur til R2. For mit vedkommende blev det til 2 korte ture, inden jeg sammen med Rolf, drog ud for at købe ind til fællesspisningen samme aften.
Ingolf og Leo arbejder ihærdigt i startvognen

Arnborg Brugs er en lille een af slagsen, hyggelig med en næsten familiær stemning. Da Rolf og jeg næsten havde fyldt 2 indkøbsvogne, tror jeg næsten at personalet vidste, hvor vi kom fra.

Dinér’en stod på Caribisk svinemørbrad. Vældigt populært, der var kun en lillebitte skål sovs tilbage. Efter spisningen, aktivitet igen på startstedet alle op af sæderne og ud at flyve de sidste starter denne dag. Vi fik arrangeret det således at flyene (R2 og K2) kunne holde i hangar, og efter at have parkeret dem for natten sænkede stilheden sig efter dagens strabadser, medens natten sneg sig på.

 
Troels er ved at hægte R2 på krogen til en aftenstart

Tirsdag gik det løs med unionens Puchacz, og de første spindture. Når man stod dér på jorden og så Pawnee’en slæbe op til 1200 meter, var det lidt frygtindgydende. Pawnee til højre, væk og til venstre med ”Uglen”. Helt specielt, når man ikke selv havde prøvet slæbet. Dagen igennem blev det til gode ture, termikken sørgede for at flere fik sig en rigtig god og lang flyvetur i ”Uglen” i forbindelse med spin-turen. Casper fløj sig en tur til Hammel i Unionen’s Discus, som han om mandagen blev omskolet til af Ingolf. René benyttede lejligheden til at få skrevet for startmetoden flyslæb, Henning hjalp til i bagsædet på de ture. Rolf og PH trak mandag og tirsdag det store læs ved at køre spillet, det er vist ikke hver dag at det kommer på græs, men vi gjorde god brug af det dog mest om mandagen, da alle skulle have slæb for at nå de magiske højder hurtigst muligt.
Frank skal op og spinne. Ingolf er bare SÅ parat.

Ivar, Jesper (Henning P’s søn) og jeg drog til Herning for at finde medicin, flæskefars og spidskål i den store by. Til alt held havde Ivar medbragt en GPS navigator, så vi kunne finde apoteket. Den var lige ved at lokke os til ulovligheder, da den med venlig stemme bad os dreje til højre ind på Herning gågade. Det blev til parkeringspladsen bag ved apoteket og ikke til bøden foran. Og så videre efter nogen tid til Herningcenteret og Kvæckly, som jeg kalder det.

” Æ spidskål, næj mæ vi hår dem hær hwijkåål..!” kom det fra en medarbejder, da vi efter lang tid søgen måtte give op på kålene. Dér, i bunden af en plastkasse, lå 5 forkølede hvidkål i klasse 3. Til 14 kr. stykket! Dem fik vi så forhandlet ned til en noget mindre pris. Indkøb tager meget af ens tid. Specielt hvis ikke man er kendt i sit indkøbested. Og Kvækly er STOOOR derovre i Herning. Så vi var først hjemme ved 17 tiden og frikadeller er ik’ sån’ lige noget man laver på 5 minutter. Men så fik de andre jo fløjet og indhentet lidt af dagens uheld med spillet. Frikadeller med stuvet hvidkål blev så dagens middag. Og atter faldt der ro over bænkerækkerne, da suleskålene blev sat på bordet.
Væg-til-væg cumuluser

Efter opvasken, bistået af dem der var plads til omkring vaskefadet, havde nogen tidligere på dagen anmodet indkøbsholdet om at skaffe noget bayersk øl. Casper blev vist omskolet til et eller andet. Og den megen kål kunne vel godt få afstedkommet en del tørst, så en ramme dåser blev det da til, da optællingen var færdig. Henning bidrog til festen med ”dragspillet” og nogle virkeligt morsomme viser. Så var det rorkepyh-tid. Henning og jeg delte værelse, og vi øvede de fleste nætter Bach’s fuga i næsefløjs vibrato. Men vi sov godt samtidigt.

Onsdag. Ved det daglige tilsyn viste det sig, at man dagen før, havde haft nogle lidt hårde landinger. Og akkumuleret har 21’eren jo prøvet sit. Men stemningen var ikke til at tage fejl af, da vi modstræbende måtte have fat på Poul Smed, som tilfældigt var til stede på Arnborg. En revne lod sig åbenbare over forreste hjulbro og jeg tror vi alle vidste, hvad dommen ville blive, inden Poul kom med den: Grounded. Nu havde vi så ”kun” Puchacz’en tilbage at flyve i. Der var jo en del af os, som stadig stod for tur og skulle have skrevet for spind og der var rift om ”billetterne”.

Endelig blev det min tur. Ingolf bag i, overlevering af logbog og kort briefing i kontoret på, hvad der skulle foregå. Ingolf skulle selvfølgelig føre pinden op til gult håndtag. Men alligevel: 1200 meter er vel sin sag,- bag en Pawnee i rimelig blæst. Tipholder fik klarmelding, roterede med strakt arm signalet til Søren i Pawnee’en om at hale tot. Arm ned. Inertien, der næsten fik skoleflyet til at stoppe helt op, og så det forløsende ryk og af sted…
Den visne græsmark foran søen er Svæveflyvecenter Arnborg

Ingolf var ret god til det dér…Køre, køre, holde position bag Pawnee’en i ”ruden” hele tiden. Og det var rigtig ”bumpy” skal jeg love for. Der skal godt nok røres i gryden, for at holde sig dér bag ved slæbeflyet, i korrekt attitude. Så ramte vi godt 1000 m og skybasen føg os om ørerne. Pawneén tog en tot og forsvandt. Jeg meldte hurtigt kl. 2 til Ingolf, som dog med vanlig ro og rutine koblede os fri, og inden man kunne sige 1 sekund, var vi ude i VFR 1050 m oppe. Nu var det jo spinnet det gjaldt, og Ingolf havde jo belært mig hele vejen op, så han demonstrerede et hurtigt venstrespin, som for mig nærmest virkede som unormal flyvestilling i blæsevejr. Hvilket måske ikke var helt ved siden af, eftersom det jo blæste ret okay. Jeg fik i hvert fald rettet hurtigt ud og så skulle jeg prøve selv. Trække fart af, venstre vinge ned – bliv ved, hold den og BANG. Ligesom 1. sving i Thorekspressen i Tivoli. Højre fod kom helt naturligt og pinden efterfølgende mod maven. Tung i sædet, 4,5 G og udretningen var en realitet. Så var det bare at prøve igen. Og igen til den anden side.
Så var vi nede i 700 meter. Okay, -mission accomplished-. ”kør frem mod vinden” sagde Ingolf. Og ligesom en slags trylleformulars virkning, kom termikken. Variometeret tog et stille, hurtigt dyk, hvorefter det steg til 3,5 og den ene vinge nærmest blev flået op, sikkert i kombination med den megen vind. Slet ikke som noget, jeg tidligere havde oplevet ved Kongsted. Og så skulle der ellers arbejdes med ”kassen”. Røre godt i gryden og prøve at lade de lakoniske bemærkninger bagfra få et lærende output. Jeg skal sige at det er RET svært at køre termik i 15 mtr/sek. Det blev til hhv. 12 og 19 minutters flyvning dén dag, hvilket vist var over gennemsnittet.

Dagen bød også på en køretur med trailer til Jyllandsringen ved Silkeborg, hvor René havde ”parkeret” K2 på det tilhørende parkeringsområde, et stort græsareal. Frank, Leo og undertegnede deltog i hjemhentningen. Andre nød også en køretur med trailer. Eigil og Troels måtte hente Casper, som i stil med René ikke kunne komme hjem uden motorhjælp.

På dagens indkøbstur var det morsomt da en lokal, tynd gråskægget herre, spurgte hvor vi kom fra. Da vi svarede, kom det tørt fra manden:” … Nåårhh, det er Jer, som prøver på at falde ned fra himmelen!…” Den gav pote ved middagsbordet senere….

Aftenens menu var hakkebøffer med heftige løg og tofler og brun sovs. Her fik vi (Frank og jeg), kam til vores hår. 32 bøffer skulle steges samtidigt med at en enormous gryde med kartofler skulle koges og sovsen skulle bankes sammen. Sidstnævnte var jeg ikke helt tilfreds med,- den havde sat sig lidt – men folk syntes den var fin. Til alles glæde var der bøffer også til frokosten dagen efter.


Bo banker bovsen bammen

Torsdag. Og hvilken dag! Det var lidt tyndt med spilfolk og Rene, Frank og jeg tog den overordnede opgave: Spillet. Spillet består af en gammel Opel Blitz, årgang ca. ’52, spilmotor fra en Ford Thunderbird 7,8 ltr. med manuelt bremsesystem på tromlerne. Hold da kææft, hvor lød den motor godt. 70 graders arbejdstemperatur, så er den klar. Frank førte Mazda’en som transporterede wirerne den lange vej til startstedet. Men ukendt med kobling og trækkraft på denne riskoger, blev skiftet mellem 1. og 2. gear til en katastrofe. Inden vi rigtig kom videre i 2., gav det et ryk og den ene wire lå på græsset. Overløb! Det tog René og Frank et par timer eller mere at få redt det ud. Så vi kørte med een wire i laaang tid. På trods af det blev det nogen rigtig gode flyvninger også den dag.
Flyvestillinger udveksles. Frank har fået øje på noget i det fjerne...

Vejrudsigten lovede regn kl. 14:00 og det kom til at holde stik, vi havde i god tid forinden pakket sammen, så det ku’ bare regne ku’ det. Nogle valgte derfor at besøge flymuseet i Stauning, andre tog til vestkysten, så’n bare for at se vandet. Og dér ude var det faktisk flyvevejr. Aftenen blev en hyggelig caféaften, hvor de fleste tog fra ved en buffet til 68 kr. tror jeg det var, jeg hørte. Var selv inviteret til lammeculotte ovre vestpå, så jeg hørte lidt om de andres tur, da de kom hjem.

Så var der kun fredag tilbage. Briefing ved Per, som var en utrolig rar type. Han kørte rundt det meste af ugen og ”passede” på os. Så ud på pladsen og i gang. Rutinen var med til at give lidt ekstra flyvning. Vi nåede en del. For egen flyvning var det med HP i bagsædet en spændende tur med krappe drej og heftig vind med tilhørende vurdering af afdrift mv. Og således hen ad eftermiddagstid pakkede vi flyene og drog mod Kongsted. Astir’n var hægtet bag Renault’n og René hægtet foran ved rattet, så det var ren lykke. Vi stoppede op ved en sandwich-bar og stoppede den lille sult.

Vel hjemme i Kongsted pakkede vi fly ud og satte i hangar. Og allersidst blev vi enige om, at det var en oplevelse vi ville prøve at få igen. Planerne om en ny tur til Arnborg ligger allerede i støbeskeen. Det var en god tur!


De glade flyvere på holdbilledet.
Bagest: Frank (har igen fået øje på noget i det fjerne...) – Henning P. – Casper – Ingolf.
I midten: René – Eigil – John Tofte – Leo.
Forrest: Troels – Bo – Ivar – Rolf.
Fotograf: Jesper (Hennings søn).
Allerbagest: Klaus Vang’s hytte.