Arnborg turen 2010
af Bo Bram
Der havde været mange spørgsmål til turens gennemførelse i planlægningsfasen. Og der har vist nok aldrig været så mange der deltog som denne gang. Vi endte med at være 20 mennesker på de første dage derovre. Heriblandt instruktørerne Niels Holck og Ingolf Nielsen samt senere René Roth. Vi så sørme også Claus Elmeros - men han var en travl mand.
Søndag eftermiddag pakkede vi flyene sammen og her viste det sig, at vi atter engang må henstille til de ærede medlemmer af ØSF om IKKE at trække bremseanordningen på transportvognene, når de henstilles ved eller i rottefælderne. Vor efterhånden helt uundværlige mekaniker, Jørgen "Gamle" Hansen, måtte atter ned på alle fire og adskille, hamre, banke og vride venstre bremsehus på 24’erens vogn, da den havde sat sig rigtig godt fast, efter at have stået over i vinters med antrukne bremser. Det tog en rum tid før det problem var en opgave, man kunne sætte hak ud for
Men vi rullede ud i afslappet stil med 4 vogne: R2, RK, Astir samt som nævnt 24’eren. Martin Kleist og undertegnede drog af sted med R2, som ved 70 km/t venligt fortalte, at hastighedsgrænsen lå lige hér. Man får jo nogle overhalinger fra anden side i bogen med sådan en ekvipage, og hver gang et køretøj i mellemstørrelse eller derover passerede venstre om, slingrede R2 et par gange for bare lige at sige til os….
Vi havde rig på erfaring aftalt at mødes på Odense Vest "fest-parkeringen", hvor de laver en rigtig god mums. Det er jo ikke priser på den vildt dyre side, der vælter én i møde, når man træder ind, og "rykket" taget i betragtning, gik det rimeligt kvikt med fourageringen. Maden kom hurtigt – dog ikke i rækkefølge, måtte man konstatere.
Vel afguffede, efter en god times tid, fortsatte vi, og tværs om Bredsten gik solen ned på en måde, så vi kunne fornemme ugen frem. Vi rullede ind på Arnborg, medens det stadig var lyst, men dog ikke mere end at det var en prøvelse for nogle at sætte telte op. Herefter en enkelt kringle eller 2 og så: rorkepyyy.
Næste morgen mødtes Rolf og jeg så til førstegangsindkøbet. Det er altid spændende at komme til Arnborg ’dajlig’Brugs. Man ved aldrig, hvad de har. Jeg må lige her indføre, at jeg havde det overordnede gastronomiske ansvar. Brugsens køler var TOM! Jaaaahm, vi er 20 mand og hjææælp! Da den værste panik havde lagt sig og min puls var kommet uden for fareområdet, viste det sig selvfølgelig at ’pigerne’ havde fået varer hjem, som blot lige skulle findes frem. Der manglede dog enkelte detaljer, som ’feriebørnene’ i hytten derhjemme dog aldrig opdagede. Gnask, gnask lød det under den næsten rituelle morgenmadsspisning med morgenæg og kaffe og te og müsli og cornflakes og brød og ost og …….. Medens nogle vaskede op, spændte andre op og i fælles gåsegang gik det senere mod briefingen kl. 08.00 zulu. Det er altså kl. 10.00 bravo-tid at I bare ved det….Det var der nogle som lige måtte belæres om. Hvilket igen bringer mig til at nævne, at vi altså må se at få lavet en ”Arnborg-rulle”. Altså en slags Arnborg uge tur rulleplan, så de fleste kan finde ud af hvad og hvornår og ikke mindst hvorfor IKKE hvornår? Men det er der vel nogen, der får taget sig sammen til på et tidspunkt.
Mandagens vejr var vel i og for sig ikke fantastisk. Jeg blev skrevet for et par korte runder og ellers var det tid til at køre til Herning for at handle. Jeg fik lokket Matti med. Den skulle stå på kylling a lá bum-bum caribiênne med ris. Og jeg havde jo ikke kunnet få 24'eren til at lande i rette tid, så jeg var LIDT stresset helt fra starten. Vi fik købt det hele ind på 18 minutter rent i Herning Kvickly’en. Forsynet havde sagt mig, at jeg ligeså godt kunne købe 8 kg kartofler med foruden risene, når nu de var så pæne og billige.
Vel hjemme i hytten skulle der skrælles løg og kyllinge filéterne skulle strimles og risene skulle over at koge. Nej hvor HAR vi travlt. 20 l vand i en gryde MED ris og så på FULD knald, vi har jo travlt…. Skrælde, skrælde, røre ris, skrælde skrælde, røre ris, skrælde --- hva’ er det der lugter så fælt?
Risene var brændt TOTALT på. Til alt (næsten gudeligt) held kom Torsten forbi og – ka’ du ikke liiige - fordi! Torsten fik reddet gryden, så den atter kunne bruges og René Bo’s søde hustru, Sanne, ilede til med strimle-hjælp til kyllingefileterne. Her kommer så de 8 kg kartofler ind som feberredningen. Gnask – gnask – alle var glade. Men der blev jo drillet venligt, men bestemt, i en ikke alt for kort tid. Suk.
Tirsdag så god ud. Jeg fik aftalt med Sanne, at hun stod for maden dér tirsdag – hun havde jo bevist sit værd – så kunne jeg måske udleve drømmen om en længere solotur - ud over landskabet. Jeg havde købt 2 billetter til 400 mtr. og skulle ud på min niende flyslæbsstart. Det blæste lidt fælt på tværs af banen. René, den helt ny ØSF instructeur de voleur, rullede over på slæbestedet i ’golf-vognen’ som en månedrabant i perfekt timing. Jeg blev instrueret om pind i maven og sideror og hvad har vi…Starten gik - fuldt sideror – balance – ok. Øøhmm, hvof’ trækker den til venstre? No go… Gult håndtag! Hey Bo, hva’ skete der? lød det fra Jannie på radioen. Sidevindseffekt. Nå, vi prøver igen. Jacob kom lige forbi og han var også instructeur…han sagde: ”Det ku’ være du skulle trække bremser de første 20 - maksimalt 30 m, så ind med dem - så får du nemlig mere krængerorseffekt og hastigheden bliver finere til senere siderors input. Næste start gik som en drøm. Turbulent over træerne, men ikke værre end at det var absolut tåleligt.
I 400 m flaksede Jannie så med vingerne og nåede at sige til mig, at nu skulle jeg altså ’stå af’. Jeg måtte svare hende, at jeg stadig, krampagtigt, holdt faaast i bremsehåndtaget, som for længe siden var banket på plads. Pænt farvel. Venstre ud og hjul ind. Hmmm. Termik? Jannie plejede jo at læsse os af i en boble. Mon ikke man skulle søge en anelse tilbage på tracket… pang.
Op til basen i omkring 1.000 m Så er det afgang mod Øst! Udpeget vendepunkt Tilst flyveplads. Og med vinden i ryggen gik det jo tju-hej. På den anden side af Silkeborgsøerne blev det lidt kaget, men jeg vendte Tilst i 900 m og så tror jeg nok, det blev spændende. Reelt lå jeg vel i en slags søbrise. Ingen skyer derude - så pind frem. Inde under den første sky- efter 8 km. – zilch. Reduceret synk. Videre – videre. LX’en pegede lakonisk mod højre – langt derude i horisonten lå frelsende Arnborg. Søge søge – 600 m 500, 400, 450 (Højderyg!) og så endelig, som at nå et rengjort festivaltoilet som den første, nye bruger: Stig! Og lidt mere. Men så, på den anden vestlige side, dybt synk. FREMAD! Kanten af heden blev, hvad udad tabes skal indad vindes. 1250 m og af sted til Ejstrupholm, hvor jeg jo vidste, at der lå en bette flywplads, hvis…
Kom vist hjem i 800 m og landede på Arnborg i fin stil og var sådan set RET GLAD.
Ellers havde flere vist fået fløjet en del, bl.a. flere ude-landinger blev dagens resultat – herefter kunne flere jo se frem i mod S-prøve, hvilket jo i skrivende stund allerede er affattet på hjemmesiden andetsteds. Man kan sige, at Frank vel er det næste levende billede…
Således blev det onsdag. Torsten fik denne dag vist, så vidt jeg husker, en ordentlig flyvetur på 5 timer plus i Astir’en.
Som jeg hørte det, lå han bare og tullede rundt i flyveafstand til pladsen, men alligevel, 5 + er altså lang tid, selvom man sidder kongeligt i Astir’en. Nogle af eleverne måtte også bare lige se lidt Tour og disse nogle var også lidt uheldige med, at netop deres tur stod for, da de ikke var at finde på startstedet. Det blev der en del tumult omkring. Efter den gode Pasta a la Genovese con carne signor Bram – hyggede vi som sædvanligt og ca. kl. 21.30 poppede så diskussionen op omkring flyvetid, samt manglen på samme for nogle i gruppen. Det fik vi så, med hjælp fra Johns blended scotch, hele det meste af natten til at gå med. Det blev mere og mere konstruktivt, og jeg tror alle egentligt var meget godt tilfredse med denne ’debriefing’.
Som om øjet i det høje havde set ned til os, plaskhamrende regnede det torsdag morgen, og vi besluttede hurtigt, at vi efter morgenmaden og briefing, tog et smut til flymuseet i Stauning. Et glimrende initiativ, sådan en langsom slentren rundt er godt for systemet efter en lang nat. Vi fik set de gamle fly, som blandt andre Rolf havde fløjet. Og også Søren Taarnhøjs F-104 var interessant at se på. I øvrigt rigtig pænt ’moderniseret’ var det blevet det hele. Nydeligt cafeteriaområde med en lille shop og sån’. Så spiste vi en is og fik samlet os sammen til atter at køre tilbage til Arnborg.
Vel tilbage var tiden jo gået, så nogle trak, næsten par tradition, mod Hernings restaurantlyksaligheder. Eller måske ulyksaligheder, måtte nogen fortælle, dagen derpå. Håber de ramte husker denne ’forretning’ til næste år. Fredag var som fredage på Arnborg er. Hektisk morgenspisning – og til briefing og så til flyvning med de sidste muligheder – og før vi fik set os om skulle vi pakke sammen og af sted mod Kongsted.
Det var som om bl.a. onsdag nat – torsdag morgen havde sendt en fé til alles hænder, for pling og plang – så var vi færdige. Stig og Vagn nappede med deres helt forrygende Mitsubishi Camper R2’s vogn bag sig, og "Gamle" Hansen tog Astir’n, Filip vist nok 24’eren og mig og Martin nappede så 23’eren. Vi, Martin og jeg havde jo fået lidt af nogle drillerier om vores kørsel med den store 21’er vogn. Nu skulle man så se, hvordan det gik Stig og Vagn. Godt vi hurtigt fandt ud af at lave en ’Convoy’, så de kunne ligge lidt beskyttet mellem alle os andre. Vi ’crunchede’ på midtfyn, hvor vi guffede burgers mv. Og så sent som altid ankom vi atter til Kongsted – hvor vi så hurtigt, vi kunne, fik spændt flyene op og parkeret dem med rettidig omhu i hangaren.
Og således blev det atter en ordentlig Arnborg skolingsuge.