Ottsjö Fjällflygläger 2010
Dagbog af Henning Pedersen
med lidt hjælp af Ulrik Friis
Den pære er sprunget
Vi mødtes i klubhuset lidt over middag for at pakke. Efter de obligatoriske transportvogns problemer med sprungne pærer gik turen nordpå fredag efter Bagerens kaffe. Belært af tidligere erfaringer valgte vi at køre ad E4 over Stockholm og derefter følge E4 - kystvejen - til Sundsvall og derfra ind i landet til Østersund og videre til Ottsjö. Selvom "Innlandsvägen" er kortere, så er den uden tvivl glattere.
Lørdag 13/3
Tidligt lørdag morgen, et stykke syd for Sundsvall, begyndte de første problemer at melde sig. Klokken nærmede sig syv og tarmene begyndte at knurre. Et kniv og gaffel skilt dukkede op og vi forlod skyndsomst landevejen med udsigt til et lækkert morgen måltid. Men stor var skuffelsen, da vi erfarede, at man sandelig først åbnede kl. 08.00. Øv - videre til næste skilt blot for at ruske i endnu en låst dør. Åbner først kl. 10.00 - videre til næste. Der så også lukket ud. Kørte forbi endnu et par stykker, der så lukkede ud. Hov - der var en der var åben, ind til siden, blot for at konstatere, at det var snyd. Her serverede man ikke morgenmad men alt muligt andet. Baglæns ud. Godt man er ved at tage trailerkort. Efter endu et par forsøg måtte vi konstatere, at svenskerene åbenbart ikke er interesserede i at servicere sultne danskere på denne tid af morgenen, så det endte med, at vi – stående - måtte indtage et par præfabrikerede sandwiches og en kop kaffe på en tankstation.
Snekæderne monteres
Først da vi skal op ad bakken lige efter Undersåker løber vi ind i seriøse vejproblemer. Vejen er isglat, og det er kun med nød og næppe det lykkedes Henning at få manøvreret Volvoen med ASK 21 vognen op på toppen, hvor vi stoppede og lagde kæder på, da føret næppe blev bedre længere inde i fjeldene. Vi ved der er et par stigninger til. Niels og Klaus blev hængende midt på bakken og måtte lægge kæder på for at komme op. Med snekæder på gik det som en leg med 40 km/t.
En Kylle Rylle nydes efter en laaang køretur
Lennart syner ASK 21'eren
Dagens breifing gav ikke de store forhåbninger om flyvning. Dagen ville være præget af hyppige snebyger, men vi benyttede dagen til at få synet flyene så vi kunne få udleveret flyenes startbrikker. I Ottsjö benytter men et system med et plastickort til piloten og et til flyet. Disse sættes i en holder, som man sætter på startkø tavlen. Når man starter sætter listeføreren den over på "I luften tavlen". En anden listefører holder styr på alle landende fly og når man lander noteres tiden og hele holderen tages af tavlen og lægges i en spand, hvor men kan aftente den til næste flyvning
Om aftenen kreerede Ulrik en lækker gang Sphagetti Bolognese.
Derefter tog vi til "pingvin aften". Det er en intro aften mest rettet mod de nye, som ikke har været i Ottsjö før, men andre er også velkomne. Det var Pål Einarsson, som stod for denne aften, hvilket vi var glade for, da han i modsætning til så mange andre, talte svensk så vi kunne forstå det. Det var rigtig godt. Der blev præsenteret en stribe billeder fra luften over Ottsjö og givet en række gode råd om flyvning i fjeldet, om udelandingsmuligheder, og hvor de bedste stige muligheder var.
Mandag 15/3
Det sner. Ved briefing fortalte Lennart om besværlighederne med at få lavet baner. Isen er er tyk nok, ca. 1 meter, men det er de øverste 20-30 cm der skaber problemerne. Pga tø er der meget vand på banen og oven på vandet ligger et lag sne og isolerer for kulden, så vandet ikke kan fryse til is om natten. I går havde de fløjet med en af Pawnee'rne og det havde givet et gevaldigt sprøjt, da han kørte igennem vandet.
Der blev trukket en 5-6 fly ud og lavet en del starter mellem bygerne
Da vi skulle køre til briefing lød der en kedelig lyd da Ulrik startede viskerne. Viskeren i passager siden stod stille. Det viste sig, at mekanismen var slidt op. En opringning til Volvo i Østersund garanterede at der kunne være reservedel fremme næste morgen. Hvilket der også var.
Tirsdag 16/3
Det sner stadig, men over middag var der alligevel kommet gang i flyvningerne, og vi bestemte os for at spænde 21'eren op. Det er stadig et problem at holde banerne snefrie. Især taxivejen ud til området fyger til, da den ligger på tværs af vindretningen. Man har nu skrabet sneen op i en vold i vindsiden, som kan fange fygesneen, så den ikke lægger sig som isolerende lag på isen og forhindrede den i at fryse hård. Det lader til, at det har virket. Vi fik bakset 21'eren ud til start, men inden det blev vores tur begyndte det igen at sne kraftigt, og man besluttede at pakke sammen, så der blev ingen flyvning i dag.
Om aftenen viste en svensk svæveflyver video fra en tur til Bitterwasser i Namibia i november måned. Det er et svæveflyvecenter styret af nogle tyskere og schweitzere. De arrangerer svæveflyveferie for folk med tegnebogen i orden. Han ville ikke fortælle, hvad det havde kostet, da hans kone også var til stede. Vi så billeder fra flyvning i 5-6 meters bobler med skybase på 6000 meter. Han fortalte at der i december var lavet mere end hundrede 1.000 kilometer opgaver fra pladsen. Udelanding var ikke noget problem, men man skulle holde godt udkig efter slanger. De fleste af flyene havde dog hjemhentningsmotor.
Volvoen repareres. Ulrik står på hovedet og Klaus og Niels hjælper alt det de kan
Det sner stadig, så Ulrik benyttede lejligheden til at få monteret det nye viskerdrev på Volvoen, som han hentede i Østersund i går.
Gillis og Gallis - eller Gallis og Gillis - de ved
det såmænd knap nok selv
Lennart og Elgen
Rolf Algotson
Dagens briefing lød ikke særlig opmuntrende. Stadig sne de næste dage dog afbrudt af et regnvejr lørdag. Tilbage i hytten faldt snakken på, at ingen af os har været i Trondheim før, som vist i øvrigt skulle have en meget flot domkirke, Nidarosdomen.
En hurtig beslutning blev taget, og vi var på vej til Norge. En tur på ca. 190 km hen over storliens isglatte veje. Da vi var kommet en 20-30 km ind i Norge var vejret skiftet til decideret regnvejr, og det fortsatte det med ufortrødent på hele vores tur.
I Norge har man roadpricing så det vil noget. Vi måtte hoste op to gange for at køre igennem nogle tunneller nord for Trondheim. Vi havde ingen norske kroner, så Dankortet måtte frem flere gange. Vi kunne konstatere at gråvejret i den grad var nået til Trondheim. Vandet sejlede i gaderne og det var ikke let at komme tørskoet frem. Vi fandt et hyggeligt cafeteria og fik lidt frokost, hvorefter vi lagde turen op mod domkirken. Det var åbenbart ikke rigtig turistsæson endnu, for vi måtte stå og ruske i en lukket og låst kirkedør, selv det flotte Visitor Center var lukket. Så var det bare at finde tilbage til Ottsjö.
Om aftenen holdt Rolf Algotson et rigtig hyggeligt foredrag om sine 50 år på Ottsjön. Det var en imponerende flok ildsjæle, som har udført et kæmpe arbejde for at få denne lejr til at fungere. De første år var der ingen vej til søen, så alt skulle bæres gennem sneen ned til søen. Flyene, 2 Bergfalker blev leveret med banevogn som stykgods til Untersåker station og fragtet pr hestevogn til Ottsjö. I pausen sørgede "favorithustrun" for kaffe og kage.
Ulrik og Niels
I dag ligner det flyvevejr. På brifingen viste meteologens fine grafer at der var mulighed for bølger. Desværre var luften meget fugtig og vi lå i varmesektoren efter en varmfront og koldfronten ville komme med regn i løbet af eftermiddagen.
Vi fik samlet 21'eren og Ulrik og Niels tog plads. Et hurtigt slæb til 500 m og straks var der kontakt til rotoren, som bar til 2150 meter, hvor de imidlertid måtte afbryde pga dårlig sigtbarhed. Fra ca. 1700 m og op var der let snevejr. På loggerfilen kunne det konstateres, at der havde været stig på lidt over 10 m/s. Det er altid fascinerende at se et variometer med pilen i bund, og høre at det ikke har flere høje lyde i sig. Efter 45 minutter havde de taget Ottsjö hissan 3 gange til 2100 m og så kom de ned og overlod flyet til 2 x Henning. I mellem tiden var luften blevet mere fugtig og selvom bølgen bar fint var skydækket i mellem tiden sunket til 700 meter. Det blev en god tur på 45 minutter og selvom regnen satte en stopper for videre flyvning. Men nu er vi dog kommet i gang.
Morgen over fjeldet
Åh, hvilken flot morgen. Ottfjället stod funklende klart og i et rødligt skær, da vi kiggede ud af vinduet. Himlen krystalblå uden en eneste sky. Det tegnede godt.
Ved brifingen var meteorologen da også ret optimistisk. Der lå ganske vist en koldfront længere nede i Sverige som sikkert ville nå frem til aften , men der kunne flyves. Der var udsigt til svage bølger op til et par tusinde meter. Desværre ville temperaturen holde sig på plussiden, så det tegnede ikke så godt for sjappet på søen.
Klaus og Henning
Over Vallbo
Klaus og Henning A. kom i luften og kort efter startede Henning P. i Astiren. Det blev til ca. 1 times flyvning til hver. Skydækket trak mere og mere sammen og efterhånden var det knapt så spændende, så vi landede og valgte ligesom de fleste svenskere at pakke sammen.
Tøvejret havde efterhånden gjort det til noget af en våd fornøjelse at færdes på isen, så vi pakkede sammen med fødderne i vand, og passede meget på ikke at tabe noget i vandet. Vejrudsigten for de næste dage lover heldigvis faldende temperaturer, så vi sætter vor lid til at vandet atter bliver stift.
Astir i vand
Forårs jævndøgn. Sikke et herligt solskin. Klar blå himmel over Ottsjön. På dagens briefing var da der heller ikke store skyer i vente, og temperaturen ville i modsætning til i går holde sig på minus siden, så der var en chance for at vandet var lidt mere stift end i går.
Vi fik samlet begge fly og kom ud til start. Niels og Ulrik tog den første tur i 21'eren og fik sig årets første termik tur i den flotte forårssol og fløj 40 minnutter. Senere forsøgte Ulrik sig i Astiren, men fik ikke fat.
Bagefter forsøgte 2 x Henning sig i 21'eren og fik et flot slæb op over Ottfjället, hvor der blev koblet af i stig. Desværre forsvant stiget hurtigt og skiftede til vedvarende 3 m synk indtil de kort efter stod på isen igen. De fleste svenskere havde også svært ved at finde stig, så vi valgte at pakke sammen. En enkelt svensker holdt dog skansen og fløj over 5 timer. Sidst på dagen fik han fat i en svag Vallbo bølge.
Klaus viste sig at have store evner som kok. En herlig gang Bourbon whiskey flamberede Madagascarpeberbøffer i flødesovs efterfulgt af Pernod flamberede figner med vanilieis fyldte vores maver til bristepunket. En god gang Irish coffee satte prikken over i'et.
Mandag 22/3
Det var lidt hårdt at komme op efter en god aften med Klaus' specialiteter, men til briefing måtte vi jo. Vejret ville bive overskyet med snebyger, så vi besluttede os til at udforske Östersund. Først gik turen til Frøsøen hvor Östersund lufthavn ligger. Tilfældigvis kom vi lige hvor et fly var ankommet fra Stockholm. På bagagebåndet var meget praktisk placeret en skattekiste som reklame for et forsikrings selskab. Så var man ikke i tvivl om hvornår båndet havde kørt en omgang og man ikke behøvede at lede efter sin kuffert mere.
Bagefter kørte vi ind til centrum og udforskede forretnings miljøet. Dog først efter at vi havde fået et solidt måltid på "Falken". Buffet – spis hvad du kan - for kun 79 kr. Östersund er en flot modernen handels by med gågader og masser af spændende butikker. Vi havnede hos dippedutbutikken Claes Ohlson, et rigtigt paradis for folk med lyst til diverse dimser og værktøj af alle slags. Herunder pærer, lommelygter (Klaus og Ulrik forsynede sig).
Om aftenen var der foredrag og filmforevisning i bygdestugan af film fotografen Bosse Kristiansson. Han har færdedes i naturen med sit kamera i 40 år og har specialiseret sig at fotografere bjørne. Tusindvis af gange har han stået ganske tæt på de brune og hvide bjørne. Han hævdede at debrune bjørne overhovedet ikke er farlige. Det handler om at fortælle bjørnene, at man var i skoven. Hav gerne en lille bjælle på, så bjørnen er forberedt. Når det går gal,t er det fordi den bliver overrasket og forsvarer sig. Han viste også en film fra Svalbard, hvor han havde filmet isbjørne. De er derimod farlige for mennesker og betragter mennesker som føde. De udvikler en strategi for at få has på de mennesker de møder. Derfor var han altid bevæbnet med skræmme bomber, gevær og pistol, hvis de kom for tæt på, og det gjorde de altid, da de altid forsøgte et angreb. Han kunne dog oplyse, at han aldrig havde været nødt til at skyde en bjørn.
Denne aften handlede om alt det bagom hans ekspeditioner. Logistikken, medhjælperne osv. Også om hvordan man udfører et toiletbesøg udenfor hytten, når det er mørkt, det fryser 40 grader, det blæser en halv pelikan, og der står 8 isbjørne og venter på at du kommer ud og kvajer dig.
Tirsdag 23/3
Igen en dag hvor vi vågnede op til en klar blå himmel, men ville det holde dagen ud?
Ved briefingen skulle Pål, vores meteorolog netop til at starte sit daglige show via sin Apple notebook, da strømmen forsvandt. Efter at have trådt vande med med lidt vittigheder og historier fra gamle dage, blev han nødt til at gå i gang uden diverse av hjælpe midler. Vejret ville blive nogenlunde flyvbart uden de helt store bølgechancer. Vinden villle være forskellig i forskellige højder, og det er ikke godt for udviklingen af bølger.
Nå, men flyves skulle der og begge fly blev samlet. Niels tog Astiren og fløj 1:40 i højder op til 1450 meter, og Henning A og Klaus Vang tog et højt slæb i 21'eren og fik også en god tur. Bagefter blev der byttet piloter, og Ulrik og Henning P. overtog 21'eren . Der var tendens til en smule bølger langs søkanten og også de fik en god tur på en god times tid.
Det viste sig i øvrigt at årsagen til strømafbrydelsen var en elmast der truede med at knække, som elværket meget fornuftigt valgte at udskifte og derfor måtte slukke for strømmen til Ottsjö by.
Det lugtede næsten som juleaften da Niels serverede flæskesteg med rødkål til aftensmad.
Onsdag 24/3
Dagens vejr var lidt tvivlsomt og vi gik efter briefing tilbage til hytten og funderede lidt over tingene, men efter en tidlig frokost blev vi alligevel enige om at det ikke kunne skade med lidt flyslæbstræning.
Afsted til søen med tasken fyldt med loggere og batterier. Vi fik samlet 21'eren og var klar til at trække ud. Ulrik fik hentet en ”fyrjuling”. Svenskernes udtryk for en ATV. Altså en firhjulet motorcykel som lejren stillede til rådighed for transport af fly. Der var godt nok ikke megen aktivitet derude, men et enkelt slæb gik der da af og til. Himlen så godt nok også noget grå ud.
Vel ude på isen fik vi lige en til at tage et gruppebillede af hele holdet, hvorefter Ulrik og Niels gjorde klar til start. Da de sad parat kom slæbepiloten hen til os. Han syntes ikke det var smart at flyve mere. Skyerne var sunket til kun 400 meter og hvad værre var, slæbeflyene fik kraftig isdannelse. Hans forrude var helt tiliset. Det var den flyvedag. Flyet blev sat i vogn igen og vi tog tilbage til hytten hvor Henning A gjorde klar til dagen aftensmad. En pæn hamburgerryg med hvide kartofler og svampesovs. Puha - gad vide hvad vægten siger, når vi kommer hjem .
Det er onsdag. Dvs i dag skal jubilæet fejres med en hyggelig pubaften. I gamle dage foregik alle sådanne aktiviteter på Fjellgården, hvor også briefing blev afholdt. Desværre gik den forrige ejer konkurs for nogen år siden, så det har i flere år ikke været muligt. I år er der imidlertid kommet ny ejer til. Gunnilla har købt den på tvangs auktion og er nu i fuld gang med at prøve at få en forretning op at stå og hun hilser svæveflyverne hjertelig velkommen, og en svensk klub har allerede bestilt hele den ene fløj med værelser til næste år
Gunilla
Fjällflyglägeret inviterede på et traktementet af oste og pølsebord, og dertil var der al det øl man kunne drikke - dog for egen regning. Svenskerne havde medbragt harmonikaspilleren Lars Åke, mens danskerne havde taget deres egen Henning P med. Det viste sig, at Henning dagene op til festen havde øvet sig intensivt nede på sit værelse, og ingen i stugan havde hørt nogetsomhelst til det, så det kom helt bag på os andre, at vi havde en udøvende musiker iblandt os - ovenikøbet en maveorgelekvilibrist. Og så der var lagt op til ”duelling accordions”. Duel på maveorgeler. Henning holdt længst ud.
Lars Åke er rigtig god til at kringle nogen gode svæveflyvesange sammen og havde medbragt et lille sanghæfte. Vi havde selvfølgelig medbragt ØSF sangen, så der blev sunget flittigt. Både med "Lille Låvise” og ”Vi er ikke som de andre”.
To spillemænd
ØSF´erne forlod selvfølgelig traditionen tro festen som nogen af de sidste. Men det var lidt underligt, for da vi begyndte at have det sjovt ved 23 tiden, stemmebåndene var blevet smurt med gamle viser om Låvise o.lign., ja - så var de fleste svenskere sgu gået hjem.
Kl. er 14 og vi letter anker.
Man skulle tro at hytten var forprogrammeret til knapt fjorten dages ophold, idet kloakken pludselig nægtede at fungere, så morgen badet blev med tilhørende fodbad. Efter kontakt til købmanden blev der sat en ekspert på sagen, som kunne konstatere at en afløbspumpe var stået af, så det skulle ordnes inden de næste lejere flyttede ind.
Briefingen torsdag morgen efterlod ikke den store optimisme vedr. flyvning , så vi besluttede os til at lade hjemveen sejre og gik i gang med at pakke sammen.
Vi havde medbragt nogen flasker af vores jubilæumsvin, som ved briefingen blev overrakt til lejrlederne Pål og Lennart
Da Lennart for 15 år siden fyldte 50 dukkede en flok splittergale ØSF’ere op i Linköping efter en 7 timers køretur fra Kongsted og fik et glas whisky, undtagen Niels som skulle køre. Efterfølgende år på Ottsjö fik Niels sin whisky overrakt i en lille forseglet flaske. Nu syntes Niels at det var på tide at skåle med fødselaren og han havde medbragt den forseglede flaske, så der blev skålet i 15 år gammel whisky.
Vognene blev hugget fri af isen og kørt op på hovedgaden, hvorefter der blev pakket sammen og lastet i vognene. Hytten blev gjort ren og så gik det hjemad. Afgang fra Ottsjö kl 14:00.
Det blev en tur på gode veje, samme vej som vi kom via Sundsvall og Stockholm med lange stræk kun afbrudt af et par spise/tanke/bytte-chauffør pauser.
Fredag 26/3
Kl. 06.30 holdt vi ind på rastepladsen mellem Helsingborg og Malmø, der har strålende udsigt over Øresund og Sjælland, for at få noget morgenmad. Det eneste de kunne byde på var imidlertid kanelbullar (hvad spiser svenskerne dog til morgenmad?), og det syntes vi ligesom om vi havde fået nok af, så vi droppede morgenmaden og satsede på Bageren i Kongsted. Men en opringning afslørede, at han havde andre planer. Så måtte vi jo selv sørge for noget morgenmad, men det skulle jo nok kunne lade sig gøre.
Biler hjemme
Morgen bord