Svæveflyvning - uddannelsen til pilot


 

Uddannelsen til svæveflyverpilot

Uddannelsen til svæveflyver sker i Danmark efter et uddannelsesprogram udarbejdet af Dansk Svæveflyver Union og godkendt af Trafikstyrelsen. Dette program er opdelt i tre faser. Hver fase er opdelt i en række normer, der alle skal bestås, før man kan fortsætte i næste fase.

Den første fase, der er den grundlæggende uddannelse, foregår på et moderne tosædet skolefly. Under hele denne fase er der en erfaren instruktør med om bord. Denne fase tager normalt 80 til 100 starter, hvorefter eleven får lov til at flyve solo. Under den næste fase omskoles eleven til vores en-sædede skolefly.

Under denne fase fortsætter uddannelsen under overvågning og vejledning af klubbens instruktører. Denne del af uddannelsen kræver normalt ca. 100 starter. Sidste del af uddannelsen skal give eleven baggrund for at flyve længere væk fra hjemflyvepladsen.

Bl.a. er der en delnorm, hvor eleven i et tosædet skolefly sammen med en instruktør skal flyve til en anden flyveplads eller mark og lande der. Efter denne sidste fase kan eleven indstilles til praktisk prøve for udstedelse af svæveflyvercertifikat.

I uddannelsen indgår også teoriundervisning, idet man skal bestå en mindre teoriprøve, inden man flyver solo. Undervisningen foregår lokalt i klubben, og prøven aflægges efter behov. En større teoretisk prøve skal bestås inden udgangen af anden fase. Undervisningen, som leder frem til prøven, foregår lokalt i klubregi og omfatter ca. 50 undervisningstimer. Denne teoriundervisning foregår fra januar til april og omfatter 6 forskellige flyve-relaterede fag.

Når den teoretiske prøve til S-certifikatet er bestået, begynder elevens flyvning frem til beståelse af den praktiske prøve, som afholdes når instruktørkollegiet indstiller eleven til prøven. Hele uddannelsesforløbet overvåges nøje af klubbens instruktører.

Svæveflyvning, en "grøn" sport - helt CO2 neutral

At flyve i stilhed hen over landskabet ligesom fuglene er en stor og intens oplevelse. Men hvordan kan det lade sig gøre uden motor?

Svæveflyvning, hvordan?

I svæveflyvning er motoren erstattet af pilotens evne til at udnytte energien i atmosfæren. Energien, der kommer fra solen, genererer lokal opvarmning og vind. Herved dannes områder i lufthavet med stigende og faldende luftmasser. Det er udnyttelsen af disse områder med stigende luft som giver den erfarne pilot mulighed for at svæve i timevis hen over landskabet.


Udsigten fra et svævefly i ca. 700 meters højde med Haslev i baggrunden og lige under flyet skimtes Bregentved

Er det ikke farligt?

At bevæge sig gennem luften i tusind meters højde med hastigheder på mellem 100 og 200 km/t, indebærer naturligvis en vis risiko. Men gennem en nøje tilrettelagt uddannelse, meget omfattende sikkerhedsforanstaltninger og omhyggelig vedligeholdelse af materiellet, både det på jorden og flyene i luften, sikrer vi os mod uheld. Statistikkerne viser da også at havarier med svævefly er yderst sjældne.

Man skal også holde sig for øje, at tilværelsen er fyldt med risici, og at meget af vores dømmekraft går med at vurdere disse daglige risici, som vi hele tiden udsætter os for. Hvis ikke alle bilister holdt tilhøjre på tosporede veje, ville det jo gå galt, hvis man kører for hurtigt rundt i et sving vil det gå galt. Står man på en høj stige er der en risiko til stede. Inden man kører ud på vejene og inden man kravler op på stigen, foretager vi nogle vurderinger. Første gang man indleder en handling, som man vurderer indeholder en en risiko, er man meget forsigtig, men efterhånden som rutinen indtræder foretages disse vurderinger ubevidst, og man anser ikke længere disse handlinger for at indebære en risiko, da man nu kender reglerne for at omgås denne risiko. Men de ubevidste vurderinger foretages alligevel og sørger for at man holder sig på sporet.

Det er sikkert meget dyrt?

Et moderne højtydende svævefly koster i nærheden af en million kr. Derfor dyrkes svæveflyvning hovedsageligt i klubber, hvor vi er mange til at dele omkostningerne, hvorved udgifterne for den enkelte holdes nede på et niveau svarende til andre mere almindelige sportsgrene. Svæveflyvning er den billigste luftsport. Priserne kan du se her.

Svæveflyvning er også en social sport.

En svæveflyvepilot sidder oftest alene i sit fly i flere timer, eller måske flyver to sammen i et tosædet fly. Men det betyder ikke at svæveflyvning er en ensom egoistsport. For at få flyene i luften kræves et helt team af klubkammerater på jorden. Og disse opgaver samt en mængde andre vedligeholdelsesopgaver i vores klubhus og på flyvepladsen hjælpes vi ad med, og holder dermed omkostningerne nede. Ind imellem hygger vi os sammen i klubben ved f.eks. en lang række spændende vinterarrangementer, og ved hver sæsonafslutning holder vi en "Pokalfest", hvor vi hædrer dem der hædres bør.

Hvem kan blive svæveflyvepilot, og hvordan kommer jeg i gang?

Er du fyldt 15 år og har du et almindeligt godt helbred så kan også du være med. Og du kan blive ved med at flyve til op i pensionsalderen. Al uddannelse, både den teoretiske og den praktiske flyvetræning, gennemføres i vores egen klub, da vi råder over egne skolefly, egne instruktører, eget undervisningslokale og hvad der ellers er brug for ved uddannelsen. Går du med en drøm om engang at blive erhvervspilot, så er svæveflyveklubben et godt sted at starte.

Svæveflyvning - en pragtfuld sport!

Har man først en gang prøvet at flyve i et moderne svævefly, glemmer man det aldrig. Fornemmelsen af at sidde trygt og sikkert højt oppe i himmelen og mærke, hvordan man langsomt stiger til vejrs båret af termik, er en helt ubeskrivelig følelse.

Øst-Sjællands Flyveklub er en svæveflyveklub med tryk på svæve, hvor klubbens formålsparagraf siger, at det er formålet at sikre medlemmerne adgang til svæveflyvning.

Klubben har et moderne tosædet skolefly, et avanceret tosædet strækflyvningsfly, et moderne en-sædet skolefly, 3 en-sædede strækflyvningsfly, samt et ældre skolefly af stål, træ og lærred. I 2006 købte klubben et tosædet motorsvævefly, i daglig tale en TMG (Touring Motor Glider), som er selvstartende. Som svæveflyvepilot kan man flyve i dette fly uden yderligere teoretiske eksamener. Der foregår naturligvis en omhyggelig omskoling til typen, inden man slippes løs på egen hånd. Dette fly er meget velegnet til at flyve en stille tur ud over landskabet sammen med sin ægtefælle/kæreste i sædet ved siden af.

Klubben råder også over egen flyveplads, hangarer, værksteder og klubhus med dertil hørende faciliteter.

Hvad er svæveflyvning?

Nøgternt kan man sige, at svæveflyvning er flyvning i et bemandet fly uden anvendelse af motorkraft.

I Øst-Sjællands Flyveklub (ØSF) benyttes der et spil, når et svævefly skal startes. Kort fortalt foregår spilstart ved, at en lang wire trækkes ud fra spillet og kobles i svæveflyet. Når spillet derefter trækker wiren ind på en tromle, letter svæveflyet som en drage i snor. Når svæveflyet når op over spillet, kobles wiren af.

I ØSF har man en sjælden gang mulighed for at starte i flyslæb, men der bliver ikke skolet i denne startmetode normalt. Flyslæb vil sige, at svæveflyet trækkes op efter et motorfly. Det har den ulempe, at det er dyrere og mere støjende end en spilstart, men fordelen er, at svæveflyvepiloten kan koble sig af motorflyet, der hvor han ønsker det.

Når først svæveflyet er startet, glider det stille gennem luften, indtil man møder termikken, som er opadgående luftstrømme. Hvis piloten ønsker det, kan han kurve i denne opadgående luftstrøm og derved vinde højde. Når piloten ikke vil højere, forlader han den opadgående luftstrøm og flyver videre til den næste.

Moderne svævefly har et glidetal på op til 50. Dette vil sige, at for hver meter svæveflyet synker, kommer det 50 meter frem. Er et svævefly i 1000 meters højde, kan det derfor komme 50 km frem. På den måde kan der tilbagelægges flere hundrede kilometer på en enkelt flyvning, når det rigtige vejr med termikken er der.

Når man først er oppe i luften, flyver man lydløst rundt, oftest i højder mellem 500 og 2000 meter, båret oppe af ren solenergi.


Et svævefly er en elegant konstruktion. Her en Standard Cirrus.

Sporten ved at svæveflyve

I et svævefly føler du dig som den frie fugl. Hvis der er det rigtige vejr med termik, kan du selv bestemme hvorhen du vil flyve.

Under konkurrencer går det ud på at gennemflyve en forudbestemt bane på kortest mulige tid. Banens længde varierer meget afhængig af vejret, men ofte er det distancer på 200-500 km. På Sjælland er det vanskeligt at gøre banerne større end 300 km, da man her kommer ud i alle "hjørner" af øen.

Gennemflyvning af en sådan bane, der ofte er udlagt som en trekant, tager mellem 3 og 5 timer, afhængig af piloten og vejret. Ud over en utrolig flot naturoplevelse får man på en sådan tur også mulighed for at prøve kræfter med sig selv og andre.

Den hurtigste pilot er selvfølgelig den, der hurtigst finder termikken, når svæveflyet er kommet tilpas langt ned. Hvis en svæveflyvepilot er uheldig og ikke kan finde termikken, når han har behov for det, sker det, at han må lande på en mark. Så sendes et hjemhentningshold afsted efter pilot og fly, som med sig har en specialbygget trailer, hvor svæveflyet kan transporteres i. Svæveflyet kan nemlig skilles ad og sættes ind i den specialbyggede trailer - det tager 20 minutter - der nemt kan trækkes af en normal personbil.