14 gode spørgsmål
Hvis du har et spørgsmål, du ikke kan få besvaret her, så er du velkommen til at kontakte os.
Er det dyrt at svæveflyve?
Hvad er et S-certifikat?
Hvad koster det at erhverve et S-Certifikat?
Hvor længe kan man holde sig oppe i luften?
Er det ikke svært at lære at svæveflyve?
Afholdes der svæveflyvekonkurrencer?
Hvordan kan man flyve uden motor?
Har nogle svævefly motor?
Hvordan letter man så i en svæveflyver uden motor?
Hvor lange vinger har et svævefly?
Hvad er et svævefly lavet af?
Hvor mange kan der sidde i et svævefly?
Hvornår flyver I?
Er der en god udsigt fra et svævefly?
Er det dyrt at svæveflyve?
Nej - det synes vi egentlig ikke, men alt er jo relativt. Klubarbejdet bliver drevet på frivillig basis, som omfatter vedligehold af fly, jordmateriel og bygninger
samt ikke mindst bemanding af spil og startsted. Uddannelse af piloterne sker også med frivillig indsats,
da ingen får løn, heller ikke instruktørerne. Derfor kan vi holde prisen så langt nede. I Danmark er svæveflyvning relativ billigt at dyrke i forhold til anden luftsport. Læs mere under
priser.
Hvad koster det at erhverve et S-Certifikat?
Det er vanskeligt at sætte et nøjagtigt beløb på, hvad et S-certifikat koster, da det er meget forskelligt, hvordan den enkelte pilot
planlægger sin uddannelse. Se under priser og
tal med en fra klubben. Udover udgifter til flyvningen er der
forskellige udgifter til lægeundersøgelse og afgifter til
Trafikstyrelsen. Der hører en lægeundersøgelse med inden man kan
flyve solo, den koster omkring kr. 1.600,-, og foretages af en
autoriseret flyvelæge. Man kan også få sin lægeundersøgelse på
Flyvemedicinsk Klinik på Rigshospitalet, men den koster ca. 700 kr mere.
Derudover er der gebyr til Trafikstyrelsen for udstedelsen af
certifikatet på ca. kr. 1.000. Du skal nok regne med omkostninger på ca. kr. 10-12.000 før du står med
dit certifikat i hånden.
Hvordan kan man flyve uden motor?
Betingelserne for svæveflyvning bestemmes af vejret. Der skal være en god solindstråling, så der kan dannes skyer - uden at det dog bliver overskyet. Når jorden varmes op af solens kortbølgede stråling, vil
jorden optage denne varme og omsætte den til langbølget varmeudstråling, som så varmer luften op. Nogle steder mere end andre, og disse lommer af varmere luft (end den omgivende) river sig på et tidspunkt løs og stiger til vejrs og danner cumulus skyer. Det er i disse opvinde, vi flyver og kan stige. Faktisk kan man opnå at stige flere meter i sekundet i en god boble på en god flyvedag. Den opadgående varme
luftstrøm kalder
vi for termik.
Er det ikke svært at lære at svæveflyve?
Egentlig ikke. Hvis du har lært at cykle kan du også lære at svæveflyve. Du husker måske ikke, hvordan du lærte at cykle, men det tog
faktisk lidt tid. Når du cykler tænker du ikke på, at du først skal give
et lille vrid til højre i styret, hvis du vil dreje til venstre. Sådan er det også med svæveflyvning. Men når du først har lært det, er det egentlig ikke så svært. Det
er et håndværk og det kræver, at man træner jævnligt og holder sine færdigheder ved lige, som selvfølgelig bliver en naturlig ting, når man dyrker sin yndlingshobby. Alder er ingen hindring. Dog skal man min. være 15 år. Aldersmæssigt spænder vi over medlemmer fra 15 år til 78 år, så alle kan lære at flyve.
Hvor længe kan man holde sig oppe i luften?
På en god flyvedag er det ikke ualmindeligt at flyve 3-4 timer. Det sker af og til at nogle piloter flyver 6-7 timer eller mere.
Skal man tisse er der lavet løsninger til det. Man kan fint medbringe
proviant.
Hvad er et svævefly lavet af?
De fleste svævefly er lavet af en glasfiberblanding. I dag fremstilles svævefly
af et kompositmateriale, som er en blanding af glasfiber, kevlar og kulstoffibre. Ældre svævefly er bygget af træ og stålrør og er beklædt med lærred og flyver stadigvæk i bedste stil. De nye svævefly er næsten alle sammen hvide med nogle få stafferinger, hvorimod de ældre fly tit er malet i lidt mere spraglede farver.
Hvornår flyver I?
Sæsonen går fra slutningen af marts til starten af november. Der flyves i weekenden, men - hvis det er muligt - også om hverdagene. Det afhænger af om medlemmerne har mulighed for at flyve om hverdagene. Vi
må flyve fra solopgang til solnedgang, men vi begynder sjældent
tidligere end kl. 10. Vi har briefing kl. 09.30:00, og derefter vi pakker materiellet ud og
gør klar til at flyve. Skoling på hverdage begynder ca. kl. 16, da
instruktøren skal nå frem fra sit arbejde.
Hvad er et S-certifikat?
Et S-certifikat er et førerbevis til svæveflyvning. Certifikatet udstedes
af Trafikstyrelsen jf. gældende lovgivning. Med et S-certifikat kan du svæveflyve i alle lande. For at tage S-certifikat skal du gennem en lægeprøve, som afgør, om du kan fortsætte uddannelsen. Derefter skal du bestå en teoriprøve og sidst men ikke mindst, skal du - efter at have gennemgået en meget grundig svæveflyvepilot-uddannelse - bestå en praktisk prøve i flyvning.
Hvordan letter man så i en svæveflyver uden motor?
Det foregår enten med spilstart eller flyslæb. I Øst-Sjællands Flyveklub benytter vi spilstart. Ved spilstart rulles en wire ud på ca 1.200 meter, der fastgøres til flyet. I den anden ende er der på ladet af en ombygget lastbil placeret en stor wiretromle, som er forbundet til en kraftig dieselmotor, der så ruller wiren ind, så flyet dermed letter
lidt ligesom en drage. Ved flyslæb bliver man slæbt efter en motorflyver med et langt tov. Flyslæb benytter vi af og til.
Afholdes der svæveflyvekonkurrencer?
Der afholdes konkurrencer og mesterskaber, ligesom man gør i andre sportsgrene. Det kan være Sjællands Mesterskaber, Danmarks Mesterskaber, Europa Mesterskaber, Verdens Mesterskaber osv. En konkurrence foregår på den måde, at alle deltagende piloter flyver en opgave, som er udstukket af konkurrenceledelsen, og som er på en bestemt distance. Distancen kan være mellem 100 og
5-600 km afhængig af vejret. Ruten går via nogle vendepunkter på jorden, det kan være en kirke, en rundkørsel, et vejkryds el. lign. Konkurrencen går så ud på at flyve distancen via de faste vendepunkter hurtigst muligt.
Et konkurrencefly er forsynet med særligt kalibrerede GPS'er tilsluttet
en minicomputere med moving map.Disse GPS loggere, logges flyets vej over jorden, så man bagefter ved at aflæse instrumenterne kan sikre sig, at vendepunkterne
er nået. Konkurrencekonceptet er hele tiden i udvikling.
Har nogle svævefly motor?
Det bliver mere og mere almindeligt at svævefly får en hjælpemotor. Ligesom en sejlbåd, der har en hjælpemotor til at komme ud og ind af havnen. Sporten i svæveflyvning vil altid være at flyve uden motor, da det er her udfordringen ligger. Motoren benyttes kun når man ikke har andre muligheder for at komme tilbage til pladsen. Motoren kan skjules i kroppen, når den ikke benyttes. Der
findes endvidere deciderede motorsvævefly, som er af en noget kraftigere
konstruktion end et normalt svævefly, og den er forsynet med en fastmonteret motor
på 80 - 110 hk.
Hvor lange vinger har et svævefly?
Spændvidden på et svævefly er oftest 15 meter, og kroppen er ca. 7-8 meter lang. Spændvidden kan variere mellem 15 meter og helt op til
25 meter. Det er udformningen af vingens profil, der er afgørende for flyets præstationer.
Er der en god udsigt fra et svævefly?
Det store sus ved at svæveflyve er netop at opleve lufthavet og
den formidable udsigt over naturen og byerne fra oven, samt at flyve på tætteste hold af de store rovfugle og
skyerne. Man kan ikke andet end nyde den flotte udsigt, hvor man på en
klar dag i 1.000 meters højde over Kongsted kan se Sjælland fra kyst til
kyst, Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Sverige. Kom og prøv
det.
Hvor mange kan der sidde i et svævefly?
Der findes 1-sædede og 2-sædede svævefly. Du starter skoling i et 2-sædet
og efter du har fløjet solo i den 2-sædede omskoles du til en 1-sædet. Og
herfra begynder så en spændende udvikling hvor du efter erfaring og
rutine omskoles til stadigt mere avancerede svævefly.

Skyer som disse cumuluser kan få en hver svæveflyver til at længes ud at flyve





